Efter total-renovering: Nu skal spektakulær bygning sælges - se billederne

Sindal Mølle blev købt på tvangs-auktion - nu er den total-renoveret og familien er klar til at flytte videre. Læs her, hvad du må bruge den til

Anne og Jens flyttede ind i møllen i efteråret 2021 med deres børn. <i>Arkivfoto: Kim Dahl Hansen</i>

Anne og Jens flyttede ind i møllen i efteråret 2021 med deres børn. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

SINDAL:Ejendomsmægler Kristian Rask tøver en kende, når man spørger ham, hvor hurtigt Danbolig Hjørrings seneste salgsemne i Sindal bliver solgt.

- Der må jeg nok give dig lidt af et politiker-svar. Det kan være, der kun går en måned - men det kan måske også tage et år. Det henvender sig til en snæver køber-gruppe, men omvendt er det også sjældent, at man får en chance for at købe noget som dette, siger indehaveren af Danbolig Hjørring.

Det drejer sig om Sindal Mølle - stationsbyens stolte vartegn - som Jens Gajhede købte på tvangs-auktion i 2019 for godt 200.000 kroner. 

Sindal Mølle

Den var fuldstændig rå, da han fik skødet i hænderne i efteråret 2019 - men efter et par år, 4,5 ton mørtel og et utal af arbejdstimer, endte den som en skøn bolig for Jens Gajhede og kæresten Anne samt deres tre børn.

Det må man bruge møllen til

Sindal Mølle  er omfattet af kommuneplanramme 300-R12, der udlægger området til boligområde.

Det betyder at der kan være liberalt erhverv, som der normalt kan være i boligområder. Det karakteriseres som en virksomhed, der overholder følgende:

Der kan på ejendommen drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder - fx arkitekt, revisor og frisør - under forudsætning af,

at der opretholdes en bolig på ejendommen,

at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen uden ansat personale,

at virksomheden ikke drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom forandres (fx ved skiltning og lign.), og områdets karakter af boligområde ikke brydes (fx ved væsentlig øget trafik),

at virksomheden ikke medfører ulemper for de omboende,

at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, og

at skiltning har en størrelse på max 0,25 m² og placeres enten ved indkørsel til ejendommen eller direkte på facaden, og at skiltet kun angiver logo, firmanavn og åbningstider.

Adressen ligger udenfor detailhandelsområdet og bymidteafgrænsningen, og der kan derfor ikke etableres detailhandel, som f.eks. en blomsterbutik eller lignende butiksformål.

Kilde: Hjørring Kommune

Nu har parret dog vurderet, at det er ved at være tid til at komme videre i teksten.

- Det har været et vigtigt projekt for mig, og jeg har nydt at renovere møllen - men nu vil vi gerne flytte på landet, siger Jens Gajhede, der til daglig driver Bindslev Sandblæsning.

Jens Gajhede har fået tatoveret Sindal Mølle på den ene læg.  <i>Arkivfoto: Kim Dahl Hansen</i>

Jens Gajhede har fået tatoveret Sindal Mølle på den ene læg.  Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Møllen er nu sat til salg for den nette sum af 1.795.000 kroner.

Ejendomsmægleren medgiver gerne, at han lige skulle vende skråen en ekstra gang, inden man fik lagt sig på den rette salgssum.

- Det har selvfølgelig indflydelse på prisen, om ejendommen ligger i Sindal eller Nordsjælland. Men den er totalrenoveret og lige til at flytte ind i, påpeger Kristan Rask, der i sin tid også var med til at sælge møllen i Lønstrup i starten af 00'erne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.