Politi

Politiet har fundet efterlyst kvinde i god behold

Onsdag eftermiddag blev kvinden fundet i Hjørring

Karen forlod sit hjem i Brønderslev mandag eftermiddag klokken 15:00.
Karen forlod sit hjem i Brønderslev mandag eftermiddag klokken 15:00.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:08

Opdateret onsdag kl. 16.37 med nye oplysninger i sagen

BRØNDERSLEV: Nordjyllands Politi havde siden tirsdag ledt efter en 20-årige kvinde, som forlod sit hjem i Brønderslev mandag eftermiddag klokken 15.

Onsdag omkring klokken 15.20 kontaktede en borger politiet efter at have set hende på gågaden i Hjørring.

- Vi fandt hende i god behold, og hun er nu taget med på politigården, fortæller vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi.

Efterforskningsleder, politikommissær Michael Elkjær fortalte tidligere, at hun allerede tirsdag med sikkerhed blev set i en Fakta-butik på Idræts Allé i Hjørring.

- Og en borger har i dag (onsdag, red.) klokken 12.05 med stor sandsynlighed set hende på Bispensgade. Også i Hjørring, siger Michael Elkjær i pressemeddelelsen.

Politikommissæren opfordrer til, at man er særligt opmærksom, hvis man bor i Hjørring. Politiet opfordrer til, at man ser efter i kældre, kælderskakter og udhuse, hvor hun måske kan være.

- Det er glædeligt, at nogen har set hende, men vi vil selvfølgelig meget gerne i kontakt med hende, da de pårørende er bekymrede for hende, siger Michael Elkjær.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden