Eftersøgning på havet indstillet
En redningsbåd afsøgte havet ud for Tornby Strand mandag aften efter melding om person i vandet
Opdateret kl. 22:21
TORNBY: Mandag aften ved 20.30-tiden blev der sat gang i en redningsaktion ud for Tornby Strand - syd for Hirtshals. Men godt en time senere blev den afblæst. Det oplyser Forsvarskommandoen.
Aktionen blev indledt, fordi to personer havde oplyst, at de havde set en livløs person i vandet. En båd fra redningsstationen i Hirtshals blev sendt på vandet, og fire mand fra Nordjyllands Beredskab afsøgte stranden. Men der blev ikke fundet nogen, og der har heller ikke været melding om, at en person skulle være savnet. Til gengæld blev der fundet ting i vandet, som kunne have været årsag til anmeldelsen.
Derfor blev eftersøgningen indstillet efter aftale med Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.