Ung kvindes trucker-eventyr på den anden side af kloden har taget en uventet drejning
21-årig vendelbo oplever lidt af hvert, når hun i timevis triller rundt på den australske asfalt - nu har hun truffet en stor beslutning
Opdateret 05. februar 2025 kl. 09:09
Dette er en genudgivelse - artiklen blev første gang publiceret 19. november 2024.
Klokken har passeret midnat på den sydlige halvkugle, men der er stadig strøm på batteriet hos Emmelie Wallentin Carlsen - også selv om hun lige er kommet hjem og er ved at være lidt mør efter 14 timer og 1300 kilometers kørsel bag rattet i en stor lastbil.
Den 21-årige vendelbo har da også noget misundelses-værdigt at se frem til.
- Selv om det også kan regne lidt, så kan jeg se frem til 40 - 45 grader, mens I sidder og pisse-fryser derhjemme, lyder det fra hende, da Nordjyske slår på tråden.
Siden foråret har hun befundet sig down under for at arbejde som chauffør hos det store fragtfirma Western Freight Management.
Hun bor sammen med fem andre chauffører - alle unge mænd, som også er fra Danmark - i en større bolig i Sydney.
Emmelie er udlært hos Vendelbo Spedition i Hjørring, og hun besluttede sig allerede i en tidlig alder for, at hun ville være lastbilchauffør som sin far.
Da hun via TUR - Transporterhvervets Uddannelser - fik muligheden for at prøve kræfter med op til 36 meter lange lastbiler 16.000 kilometer fra sit fædrelandet i et helt år, slog hun til.
Det australske trucker-eventyr tog dog en uventet drejning, da hun i efteråret måtte tage til begravelse i Danmark - og nu kommer hun samtidig med en overraskende melding om sine fremtidsplaner.
Har "klippet" tre kænguruer
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.