Hastighedsovertrædelser

Farlig kørsel: Ung bilist prøvekørte bil med 102 km/t i byzone

En ung bilist blev blitzet af en fotovogn, da han prøvekørte en bil i Hjørring

Foto: Torben Hansen

HJØRRING: Med 102 km/t drønede en ung bilist onsdag forbi en fotovogn på Idræts Allé i Hjørring. Det viste sig, at bilisten var ude at prøvekøre en bil.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Bilen var uden nummerplader, da den blev blitzet, og derfor gik to politiassistenter fra Nordjyllands Politi i Hjørring i gang med en efterforskning for at finde frem til føreren.

Den blitzede bil var forsynet med et skilt med ordlyden "brugte biler" og ud fra bilmærket fandt betjentene frem til en relevant bilforhandler i Hjørring.

- På vej tilbage fra bilforhandleren får de to politiassistenter øje på nogle personer, som ligner føreren af de blitzede køretøj. De forklarer, at de var med i køretøjet, og at føreren var et familiemedlem til dem, som p.t. befandt sig i en anden bil, forklarer politikommissær Michael Karstenskov.

Derefter fik politiet fat køreseddel på den prøvekørte bil og kunne dermed finde frem til en ung mand, som nu kan se frem til en sigtelse og en bøde på 5.500 kroner samt en betinget/ubetinget frakendelse af kørekortet, afhængig af den præcise fartudmåling.

- Manden var ikke tidligere kendt af politiet. Det er han så nu. Vi kan ikke understrege alvoren nok her: Overhold hastighedsbegrænsningerne, også selv om du er glad for at køre bil. Der er liv og førlighed på spil, siger Michael Karstenskov.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden