Fik nyseanfald i bil og kørte galt
Ung kvinde mistede kontrollen over bil, da hun nyste
BINDSLEV: En 22-årig kvinde fik et nyseanfald, da hun tirsdag kom kørende i bil nær Bindslev, og det endte galt.
Kvinden mistede kontrollen over bilen, som røg i grøften.
Trafikuheldet skete tirsdag ved 14.30-tiden på Trynbakkevej ved Trynmosevej øst for Bindslev.
I første omgang lød meldingen, at kvinden var fastklemt i bilen, og der blev sendt både beredskab og ambulance.
Men kvinden kunne selv komme ud af køretøjet og var sluppet med mindre knubs, så der blev ikke brug for ambulancen, oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Til gengæld havde bilen fået en del skader og måtte trækkes væk, tilføjer han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.