Mad

Folk stod i kø efter nem og billig mad: Så meget smørrebrød blev der solgt

Køen gik helt ned til vinafdelingen, men stemningen var god, melder slagtermesteren dagen derpå

Den med fiskefilét er en af favoritterne.
Den med fiskefilét er en af favoritterne. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 13:11

Alle, der har været i Føtex Hjørring torsdag, har nok bemærket det: En ekstra lang kø ved delikatessen.

Anledningen var Store Smørrebrødsdag, hvor prisen var sat ned til l2 kroner per styk, som man kunne få som bland-selv, og der er tradition for, at det trækker folk til i stort tal.

Der var store smørrebrødsdag i Føtex torsdag. Foto: Henrik Bo

Og tallene fredag morgen viste også, at der har været travlt: Det lyder på 11.841 stykker smørrebrød.

- Vi slog Haderslev stort, men vi slog ikke vores egen rekord, fortæller slagtermester Tina Nygreen Andreassen.

Føtex Hjørring konkurrerer nemlig internt med Føtex i Haderslev, som også er gode til smørrebrød - smørrebrødsdagen finder sted i alle landets Føtex'er, hvor Hjørring og Haderslev de seneste år har ligget i top.

Rekorden, hun henviser til, er Hjørrings egen fra 2021, hvor de nåede op på 12.156 solgte stykker.

Tina Nygreen Andreassen og kollegerne havde en travl dag torsdag. Foto: Henrik Bo

Dagen derpå er der glæde i Hjørring:

- Havde vi været  endnu flere mennesker, så kunne vi slå rekord. Kunderne slog rekord i at komme, det var helt vildt, der var kø ned til vinafdelingen. Og der var ingen sure miner, der var en hyggelig stemning. Det var dejligt, fortæller Tina Nygreen Andreassen.

Alle i delikatessen var på en 12-timers vagt i dagens anledningen, og der var trukket folk over fra andre afdelinger i butikken for at hjælpe med den omfattende produktion.

Smørrebrød er en populær vare. Foto: Henrik Bo

- Vi er glade og synes, det har været fedt, men folk er trætte, fortæller Tina Nygreen Andreassen.

Som påskønnelse for at være landets bedste sælger af smørrebrød blandt alle Føtex'er var der også en præmie fra hovedkontoret. 

Slagtermester Line Nygreen Andreassen og delikatesseleder Line Bjergene Larsen med præmien fra hovedkontoret. Foto: Føtex Hjørring

- Hvordan lykkes det jer at skabe så meget hype omkring smørrebrød?

- Jeg ved det virkelig ikke. De seneste år har vi bare lavet meget på facebook og været i lokalavisen. Jeg tror, folk kan huske, det er den ene gang om året, der skal de have smørrebrød. Og så tror jeg, Hjørringgenserne gerne vil have noget, der er billigt. Og de synes, det er hyggeligt - de snakker i køen og møder nogen, de kender, lyder slagtermesterens bud.

Foto: Henrik Bo

Fredag har der også været kunder, der er kommet og spurgt i delikatessen om, hvordan det er gået - også med konkurrencen mod Haderslev.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden