Frække biltyverier: Golf 7R med guldfælge stjålet

Tyv fandt nøgle på forhjul af Ford hos forhandler og stak af med bil

 <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo

HJØRRING:To mere eller mindre frække biltyverier er sket i Hjørring de seneste dage. Det første skete onsdag eller torsdag, hvor en Ford Focus var sat til afhentning hos en bilforhandler på Skovbovej i Hjørring.

Forhandleren havde lagt nøglen til bilen ind på bilens forhjul.

- Det fristede åbenbart en tyveknægt over evne. I hvert fald forsvandt bilen, der er årgang 2010, er sølvgrå og har nummerpladen AC 67 817, fortæller Michael Karstenskov fra Lokalpolitiet i Hjørring.

Det andet tyveri sket på Grønningen 33 i Hjørring, hvor en specialbil - en Golf 7R med guldfælge og over 300 hestekræfter under motorhjelmen - er blevet stjålet natten til fredag.

Bilen, der er årgang 2014, kostede fra ny omkring 800.000, men har i dag en værdi af cirka det halve.

Den bil er perlemorshvid og har nummerpladen CL 40 363.

Politiet hører meget gerne fra vidner, der måtte have set en af de to biler, og politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.