Gammel kending skyld i brand: - Hvis man ikke er opmærksom, får flammerne fat
Anmelderen havde allerede selv været i gang med at slukke branden, da beredskabet ankom
Opdateret kl. 21:19
Det er ikke første gang. Heller ikke anden gang i løbet af dette forår og sommer.
Alligevel var det endnu engang brugen af en ukrudtsbrænder, der var skyld i, at der torsdag aften udbrød brand i en carport på Halvorsmindevej i Hjørring.
- Det var en mindre brand. Det er en carport, hvor det havde fået fat i lidt beklædning, som vi så tog ned, og så har vi efterslukket, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Dorthe Krogh.
Beredskabet måtte fjerne cirka to kvadratmeter beklædning, men alt i alt var det minimalt, hvad brandfolkene kunne gøre på adressen.
Anmelderen havde nemlig allerede selv været i gang med at forsøge at slukke branden, og beredskabet kunne efter kort tid forlade adressen igen.
Beredskabet er da efterhånden også rutineret i opgaver som disse.
- Når du bruger en ukrudtsbrænder, så er der jo flammer. Hvis man ikke er opmærksom, får flammerne fat i brandbart materiale, fortæller Dorthe Krogh.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.