Fritid

Genbrugsbutik oversvømmet af varer - det koster gratis resten af ugen

Der fyldes løbende op, lover butikken

Der er altid kø, når butikken åbner.
Der er altid kø, når butikken åbner. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 17:41

Godt nok er varerne i genbrugsbutikkerne sjældent dyre - men nu bliver det næppe billigere.

Nordværks genbrugsbutik i Hjørring - det tidligere AVV - på Mandøvej oplyser nu, at kunderne kan få fingre i bunkevis af gratis effekter resten af ugen.

Årsagen er en "ekstra-ordinær situation".

Kasserne vil blive fyldt op resten af ugen med gratis effekter. Foto: Nordværk

"Vi har fået så mange varer ind, at vi stiller mange kasser med varer, gratis til rådighed resten af ugen. Vi fylder op løbende alle dage og bytter kasserne ud, så der er nok til alle. Kom forbi og gør et godt fund allerede i dag!", lyder det på genbrugsbutikkens facebook-side onsdag morgen.

Inde i butikken koster varerne fortsat penge.

Mon ikke de fleste af varerne nok skal finde nye ejere: Butikken besøges hver dag af flere hundrede kunder, og det er ikke usædvanligt, at der står snesevis af kunder og venter på, at dørene går op.

Det er efterhånden en del år siden, at omsætningen årligt rundede fem millioner kroner, er det tidligere blevet oplyst.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden