Seneste regnskab viser seks-cifret plus - nu udvider købmand for 17 millioner kroner
Går i gang med byggeri med historisk godt regnskab
Opdateret kl. 09:40
Det er formentlig en nyhed, der kan give en smule genlyd over Skagerrak.
For det er ikke bare lokalbefolkningen, men også en hel del turister, der handler hos den nordjyske købmand - og nu sætter han gang i en stor million-udvidelse.
I forvejen har nordmænd altid kunne finde vej til René Ejstrups Spar-butik på Magrethevej i Hirtshals, men broderfolket er blevet endnu hyppige gæster på Margrethevej, efter Ejstrup & Co for få år siden overtog det kendte Slagter Winther-brand.
Som Nordjyske tidligere har fortalt, så er der flere bevæggrunde for udvidelsen:
Slidte faciliteter, en udvidelse af butiksarealet fra 700 til 900 kvadratmeter og en bedre præsentation af delikatesse- og slagtervarer vejer tungt.
Alt sammen tiltag, der skal give mulighed for yderligere vækst.
Flere parkeringspladser er også en del af projektet, der løber op i omkring 17 millioner kroner.
Og nu er han klar til at sætte gang i byggeriet, da alle tilladelser er på plads.
Mens hele processen med at få Slagter Winther op at køre udløste et underskud i butikken i 2020, så har Spar i Hirtshals efterfølgende haft overskud på 333.000 kroner i 2021, og 375.000 kroner i 2022: 375.000 - og i 2023 er man kommet ud med et overskud på en god million, fremgår det af CVR-registret.
Ifølge Nordsøposten er det Nordjysk Total Renovering, som har hovedentreprisen.
Der er op mod 40 ansatte i Spar-butikken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.