Giver ikke mange udendørs-koncerter: Men her kan du opleve ham til sommer
TÅRS: Michael Falch giver ganske få udendørs koncerter denne sommer - men i Vendsyssel kan man opleve en af dem.
10. august klokken 20 blændes der op for Falch'en solo ved en udendørs koncert ved Wolf Camper på Agdrupvej i Tårs.
Der er adgang til koncertpladsen fra kl. 18, og der kan kan købes drikkevarer på koncertpladsen.
Man skal medbringe sin egen campingstol - med lav ryg, så man ikke generer publikum bagved. Af samme hensyn, må der heller ikke tages paraply med ind på pladsen.
- Man er velkommen til at spise sin medbragte mad på Wolf Campers grund udenfor koncertområdet før koncerten. Det er ikke muligt at få et bord med ind på selve koncertområdet, oplyser Wolf Camper, der netop har åbnet for billetsalget på virksomhedens hjemmeside.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.