Politi

Gammel mortérgranat fra krigens tid blev bortsprængt

Bomberydderne tog ingen chancer, da der søndag blev fundet en gammel granat på Tornby Strand

Bomberydderne er på vej til Hirtshals for at se nærmere på en granat, der er fundet på stranden.
Bomberydderne er på vej til Hirtshals for at se nærmere på en granat, der er fundet på stranden. Arkivfoto: Ole Iversen

Opdateret kl. 20:53

Søndag ved 13.30-tiden valgte Nordjyllands Politi at afspærre en del af stranden ved Tornby syd for Hirtshals.

Her havde en lokal mand gået en tur på stranden og fundet det, der så ud til at være en gammel granat.

Vagtchef Ole Buus fortæller, at politiet kontaktede EOD -  Ammunitionsrydningstjenesten - som vurderede, at det var nødvendigt at undersøge granaten yderligere.

Bomberydderne ankom ved 17-tiden, og det skulle vise sig, at beboeren havde gjort det helt rigtige ved at slå alarm.

- Det viste sig at være en gammel mortérgranat fra krigens tid. Den var ikke blevet udløst, så EOD tog ingen chancen og ville ikke fragte den væk. Så den blev bortsprængt på stedet, fortæller Ole Buus.

Det foregik helt efter bogen, og ved 19-tiden kunne politiet atter ophæve afspærringen på stranden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden