Se video: Grill satte ild til meget mere end bøffen
Uheldig husejer i Hjørring måtte alarmere beredskabet
Opdateret kl. 21:39
HJØRRING: En husejer på Hasselager i Hjørring havde tirsdag aften set frem til at tilberede sin aftensmad på sin grill i det udekøkken, der var bygget op ad garagen på adressen.
Men flammer fra grillen fik fat i andet end kødet på grillen, for pludselig var der også ild i garagen og garagens metaltag.
Brandfolk fra Hjørring kom lynhurtigt til undsætning, og det lykkedes dem at begrænse skaderne.
Det fortæller indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands Beredskab.
- Vi er i gang med at afmontere træbeklædningen på begge sider af garagen, så vi bliver sikre på, at der ikke er ild skjult i hulrum inde bagved, forklarer indsatslederen.
Han oplyser, at garagen indvendigt er intakt - men at noget af garagens indhold er blevet vådt af slukningsvandet.
Ingen mennesker er kommet til skade ved branden.
- De er sluppet billigt, fastslår Bo Isaksen, som oplyser, at branden er fuldstændigt under kontrol - og at hans folk har afsluttet indsatsen senest kl. 21.
Ifølge vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi, bliver ejeren af huset sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og kan derfor se frem til en bøde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.