Håndværkere var ved at renovere et gammelt hus - så dukkede der noget op under gulvet

Der skulle lægges nyt gulv, og så fandt håndværkerne en flaskepost

Brevet er skrevet i 1934. <i>Privatfoto</i>

Brevet er skrevet i 1934. Privatfoto

HIRTSHALS:Selv en fuldstændig forudsigelig renovering af et hus kan ende med at byde på en uventet og skøn overraskelse. 

Gitte Nielsens mor - Karen Margrethe Nielsen - er i øjeblikket ved at få renoveret sit hus på Højersgade 24 i Hirtshals.

Og på et tidspunkt gjorde håndværkere noget af et fund under et af gulvene i huset.

Håndværkerne fandt nemlig en gammel flaskepost fra 1934 med et stykke papir i. 

 <i>Privatfoto</i>

Privatfoto

- Flasken er fundet under det gamle gulv. Min mor fik brevet fra håndværkerne, men de har desværre slået flasken i stykker for at få brevet ud, fortæller Gitte Nielsen. 

I brevet står der:

“År 1934 blev dette dokument nedlagt til oplysning for vore efterkommere. Huset blev opført af snedkermester Eskildsen, Hirtshals, og allerede inden det blev færdigt, blev det købt af fisker Christian Andersen, Hirtshals, som skulle giftes med Anne Mogensen, Skallerup Klit. Han måtte derfor købe huset, da der var mangel på lejligheder på denne tid. Hus med grund skulle Andersen betale 3000 kroner for. Huset var opført i funkis-stil, og det var det andet hus i Hirtshals, der blev opført i denne stil, og det blev derfor meget kritiseret. De håndværkere, der har udført de forskellige arbejder, var: Murermester Christian Thomsen, elektriker Jespersen, maler Hvidemose, snedkermester Eskildsen, alle Hirtshals”

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Her er den nye borgmester i Aalborg
Luk