Helt fra Børglum Kloster fortsatte kampen, da andre flygtede: Det blev hans sidste fejl
Godsejers søn kæmpede mod kommunister og nazister, men det var ikke fjenden, der slog ham ihjel

I sommeren 1942 ledte tyskerne og dansk politi efter "Rasmussen" med lys og lygte, men de kendte ikke hans sande identitet. Privatfoto
BØRGLUM:Tyskerne var syge efter at få fingrene i "Rasmussen", men han gemte sig hele tiden nye steder, alt imens han rekrutterede nye frihedskæmpere og organiserede modstandskampen - og sendte besættelsesmagtens hemmeligheder ud af Danmark, til de allierede styrker.
Tyskerne var lige i hælene på "Rasmussen" og hans mænd, og der var stikkere overalt, men "Rasmussen" - Ras blandt venner - var ikke Hr. Hvemsomhelst.

Dæknavn: "Rasmussen". Privatfoto
"Høj, slank, med en eventyrlig gennemtrænet Fysik, rolig og umaadelig behersket, men lynsnar i en snæver Vending… Ras var en fremragende Sportsmand. Skød som den bedste paa sit Hold fra Hoften med Pistol og Stengun. Han var uden Svig og fuldkommen frygtløs”, skrev redaktør Stig Jensen efter krigen i bogen “Danmarks Frihedskamp”.
Rasmussens rigtige navn
"Rasmussen" var ikke den unge mands rigtige navn, men hemmelighedskræmmeri var nødvendigt for at snyde fjenden - og overleve. "Rasmussen" var godsejersønnen Christian Michael Rottbøll fra Børglum Kloster, kaldet Mik.
I september 1942 mærkede Mik nettet strammes. Tyskerne - og dansk politi - kom tættere og tættere på at afsløre Rasmussen og hans kammerater. Miks radiomand, Paul Johannessen, blev fanget, men afslørede intet. Han nåede at sluge sin giftampul, og døde før politiet kunne afhøre ham.

Privatfoto
Rasmussen - Mik - begyndte at tilintetgøre belastende bevismateriale og gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at redde sine folk. Trods adskillige opfordringer om at flygte til England, blev han i København for at fortsætte kampen.
Det var hans livs største og sidste fejltagelse. Men ikke den første.
Ung og idealistisk
Mik var et charmerende og besværligt barn. Han var højt elsket, ikke bare af sin familie, men også af folkene på Børglum Kloster. Fra en tidlig alder foretrak han folkestuen frem for de fine saloner. Han var eventyrlysten og egenrådig, retfærdighedssøgende og idealistisk.

Christian Michael Rottbøll elskede at være sammen med folkene i sit barndomshjem. Privatfoto
Han var endnu ikke konfirmeret, da han gjorde det klart, at han ikke ville følge traditionen og den slagne vej i livet for den ældste søn på Børglum Kloster.
Den nuværende godsejer på Børglum Kloster, Hans Rottbøll, der er søn af Miks lillebror, Henning, fortæller:
- Min far fortalte, at de tidligt afgjorde hvem, der skulle overtage klostret. Han og Mik gik og hakkede roer. Rækkerne var lange og lerjorden hård at arbejde i. Mik rettede sig op og sagde til min far: “En af os skal overtage det her, og det bliver ikke mig!”

Hans H. Rottbøll, er Miks nevø og ejer af Børglum Kloster siden 1984. Foto: Martél Andersen
Mik så tyskerne tilbede Hitler
Det var ikke hårdt arbejde, der afskrækkede Mik fra livet som godsejer. Han kunne også sagtens begå sig socialt. I hans udtalelse fra Gymnasiet i Hjørring står der: “Han var altid i sin Skoletid en meget høflig og elskværdig Elev, hvis Optræden og Adfærd i enhver Henseende var mønsterværdig”.

Privatfoto
Men Mik var også rodløs og oprørsk. Til sin søsters bryllupsmiddag vandrede han ind i den fornemme Kongesal iført staldtøj, beskidte gummistøvler og en dunst fra kostalden, mens han gnavede provokerende på et stykke roe.
Da Mik havde taget en - middelmådig - studentereksamen, sendte hans hårdt prøvede forældre ham på Ollerup Gymnastikhøjskole og derfra på sportsakademiet i Berlin, så han kunne komme lidt væk hjemmefra og få luft under vingerne.

Børglum Kloster. Foto: Martél Andersen
I Berlin i 1938 så Mik Hitler med egne øjne. Han beskrev oplevelsen i et brev til sin mor og far:
“...Jeg behøver vel ikke skrive, at Folk hyldede Hitler. Men det er alligevel betagende at staa imellem saa mange Tusinde, der ikke kan holde op med at tilbede denne Mand”.
Normalt kan I ikke glæde jer over mig
Mange breve mellem Mik og hans forældre vidner om en stor og gensidig respekt og kærlighed - trods hyppige skænderier.
Mik var stolt, men ikke altid af sig selv.
Efter Berlin lykkedes det ham at få sine forældres tilladelse til at rejse til Argentina og prøve lykken. Der gik ikke længe, før han måtte indse, at han havde taget fejl.

Privatfoto
“I skriver, at I er i godt Humør og har Glæde af jeres Børn. Normalt set kan I ikke glæde jer over mig, men jeg haaber, at jeg snart kan nævnes i samme Aandedrag som de andre tre, som I jo virkelig kan glæde Jer over og være stolte af… Jeg havde den Tanke, at alt var godt, bare man kom væk fra Hjemmet - men det er det ikke!”
Han var plaget af situationen i Europa, og han ville ikke gemme sig i Sydamerika mens andre unge mænd forberedte sig på krig.
Blev snydt for kampen mod Rusland
Mik tog hyre på et dansk skib, som anløb Københavns Havn 11. december 1939. Godsejeren fra Børglum var taget til København for at tage imod sin søn, men i stedet for at rejse med hjem, undersøgte Mik mulighederne for at melde sig som frivillig i den finske vinterkrig mod Rusland. Mik fejrede jul med familien hjemme i Børglum, så rejste han igen til København og meldte sig som frivillig til den finske hær.
Det blev en stor skuffelse. De danske frivillige nåede slet ikke at komme i kamp, før der blev indgået en fredsaftale mellem Finland og Rusland, og danskerne blev sendt hjem.

Christian Michael Rottbøll nederst til venstre med sin deling i Finland. Privatfoto
Hjemme i Danmark krævede regeringen, at alle danskere samarbejdede med besættelsesmagten, og hvis man så nogen, der gjorde modstand - så skulle man melde dem.
Men Mik opsøgte den spirende modstandsbevægelse og begyndte at sende oplysninger om tyskernes installationer, tropper m.v. til England. Og han indviede sin far i, hvad der foregik.
Derfor kom det også som en ubehagelig overraskelse, da Mik pludselig igen ville melde sig frivilligt til den finske hær.
I nazisternes tjeneste
Siden afslutningen på vinterkrigen havde Finland allieret sig med nazi-Tyskland, og Henning og Gudrun Rottbøll forstod ikke deres søn. De gjorde deres bedste for at tale ham fra det.
- Jamen Mik - kan du ikke se, at det ender med, at du kommer til at gå tyskernes ærinde?
De var forvirrede og fortvivlede, da de tog afsked med deres søn på banegården i Holbæk. Nogen sluttede sig til nazisterne for at bekæmpe kommunismen, andre sluttede sig til kommunisterne for at bekæmpe nazisterne, men Mik havde ikke vist tegn på at være faldet for nazistisk propaganda.

I et brev til sine forældre havde han beskrevet Tyskland og Rusland som “... to Dikaturstater, der ikke regner det enkelte Menneske for ret meget, som i deres egen Interesse har svunget Knytnæven over de mindretallige Folk, og som efter i Aarevis at have indprentet for Folket den uoverstigelige Forskel mellem deres Verdensanskuelser, nu meget godt enes om at partere “det polske Svin” (for nu at udtrykke, hvad Hitler regner Polen for)...”
Nu risikerede han at komme under tysk kommando.
Hemmelig agent
Mik lod sig ikke rokke. Han steg på toget mod Stockholm, hvorfra han ville rejse videre til Finland. Det blev sidste gang godsejerparret så deres ældste søn.
Hvad de ikke vidste var, at Mik slet ikke var på vej til Finland. Han ville til England og melde sig under de allieredes faner, men det turde han ikke fortælle nogen, ikke engang sine forældre. Han sørgede dog for, at de fik sandheden at vide senere, da han var kommet sikkert over Nordsøen.

Privatfoto
I England blev han optaget i den skandinaviske afdeling af SOE (Special Operations Executive), som uddannede hemmelige agenter til de tyskbesatte lande. Det var her han blev tildelt navnet “Rasmussen”.
Mik undergik ni måneders træning i England. En af hans træningskammerater, Poul Jensen, beskrev ham på følgende måde:
“Det Indtryk, han først og fremmest gjorde paa En, var Ro. Den Ro, der kommer, naar en Mand har taget en Beslutning og ved, hvorhen han vil”.
17. april 1942 blev operation Table Top gennemført: Mik og to radiofolk blev kastet ud med faldskærm over Jyderup. Mik som leder af SOE’s modstandsarbejde i Danmark.
Politiet bankede på døren
SOE tillod ikke sine agenter at lave sabotage mod tyskerne - til Miks højlydte mishag. Men han havde nok at se til, for i modsætning til hvad vi helst vil tro i dag, var vi ikke en nation af frihedskæmpere. Rekrutteringen af nye folk til modstandskampen var svær og radiosendingerne til England ekstremt farlig.

Privatfoto
SOE-agenterne flyttede hele tiden - nogle gange opholdt de sig kun et sted i få dage, og efter razziaen, der kostede Paul Johannessen livet, følte Mik for alvor jorden brænde under sig. For 11. gang siden nedkastningen i april måtte han finde et nyt sted at bo, og om aftenen 25. september mødtes han med sin nye vært, civilingeniør Thorborg, der opfordrede Rasmussen til at flytte ind omgående.
- Han var i øvrigt i udmærket Humør og virkede slet ikke nervøs, fortalte Thorborg siden.
Mik havde noget vigtigt at ordne og ville først flytte dagen efter, men næste morgen kl. 6.20 bankede det på døren til Miks værelse. Det var politiet.
Forfatter: Det var en ren likvidering
Hvad der derefter skete, har man kun politifolkenes forklaring på.
Obduktionen af “en ukendt Mand (Rasmussen)" blev foretaget af lægen professor Sand, der konstaterede, at afdøde var blevet dræbt med 12 skud affyret på klos hold. Flere af skuddene, blandt andet et skud mod venstre tinding, blev affyret med pistolen presset mod Miks hud.

Gert Jensen, forfatter og historiker. Arkivfoto: Kurt Bering
Historiker Gert Jensen, der bl.a. har skrevet borgen "Christian Michael Rottbøll - manden bag myten" er ikke i tvivl om, hvordan obduktionserklæringen skal forstås.
- Den behøver man ikke være ekspert for at læse. Det, der skete, var så slemt, at man er lige ved at kaste op. Der er jo slet ingen tvivl: Det var en ren likvidering, siger Gert Jensen.
Politibetjentene, der skød Mik, blev belønnet med en dusør på 300 kr.
Begravelse i stilhed
Politiet vidste tilsyneladende ikke, hvem “Rasmussen” var, og kun fordi en kvindelig lægestuderende fra Hjørring genkendte den døde mand som Mik, fik hans forældre hjemme på Børglum Kloster hurtigt besked om deres søns skæbne.
Henning og Gudrun Rottbøll forlangte en ordentlig forklaring på Miks død, men det fik de aldrig, og i første omgang kunne de end ikke få udleveret hans lig.

Foto: Martél Andersen
Mik blev først begravet 4. november. Han fik en hædersplads i den gamle domkirkes apsis, en plads som i middelalderen var forbeholdt klostrets fornemste ledere. Lokale samlede ind til en mindeplade af grønlandsk marmor med en diskret inskription på kanten: “Danmarks søn blev mindet sat af hjem og hjemegns folk”.
- Tyskerne betingede sig, at kun præsten og Miks forældre måtte være til stede. Der kom 300, fortæller Hans Rottbøll.
Miks forældre sørgede for, at deres sorg kunne ses viden om, da de fik drejet vingerne på klostrets gamle mølle, så de kom til at stå som et kæmpemæssigt kors. Sådan har møllen nu stået i 80 år til minde om Mik.

Foto: Martél Andersen
- Hvorfra de fik idéen, ved jeg ikke, men jeg ved, de var fortvivlede og i dyb, dyb sorg. Og så længe jeg har noget at skulle have sagt, bliver vingerne stående i korsets stilling, fastslår Hans Rottbøll.
Efter befrielsen
Først efter befrielsen kunne Christian Michael Rottbøll hædres som den helt, han var. Med medaljer, mindesten, højtideligheder ved graven, og bogudgivelser.

Christian Michael Rottbøll blev dekoreret fra både finsk, engelsk og dansk side. Bag medaljerne ses et af Miks mange breve til sine forældre. Illustration fra bogen "Christian Michael Rottbøll - manden bag myten" af Gert Jensen.
Godsejerparret modtog et brev fra dyrlæge Axel Sonne, der havde deltaget i en farefuld aktion, hvor frihedskæmperne tog imod faldskærmsagenter, sprængstoffer og radiosendere, der kom med fly fra England og blev kastet ned nær Farsø. Denne aktion blev kaldt Table Talk og var ledet af “Rasmussen”:
“Det var en Oplevelse, som ikke kan glemmes, at se “Rasmussen” stå der i den smukke Sommermorgen - rank og roligt smilende - rygende på sin Pibe, som om det hele var en dagligdags Ting”, fortalte han.
Den dag i dag kommer der nyt frem om “Rasmussen”.
- Mange af de gamle modstandsfolk er gået bort, så nu kommer historierne gennem deres børn og børnebørn. Vi får også effekter. Vi har for eksempel lige fået Miks dåbskrus, der har været brugt som pokal i en skytteforening, fortæller Hans Rottbøll og tilføjer at familien gerne vil vide mest muligt.

Hans Rottbøll ved Miks grav. Folk i Børglum samlede ind til den store marmorplade efter Miks død. Foto: Martél Andersen
Kilder til historien om Christian Michael Rottbøll
- Denne artikel er blevet til på baggrund af interviews med det nuværende godsejerpar på Børglum Kloster, Anne og Hans H. Rottbøll, og historiker og forfatter Gert Jensen samt Gert Jensens bog "Christian Michael Rottbøll - manden bag myten".
- Læs mere om Mik på www.modstand.natmus.dk
- Mik var i øvrigt opkaldt efter sin oldefar, som var den første Rottbøll på Børglum Kloster. Oldefar Christian Michael Rottbøll købte godset i 1835, og det var ham, der opførte møllen på bakken lige nord for klostret i 1883. Takket være sine mange byggeprojekter omtales han spøgefuldt som Rottbøll-slægtens svar på Christian den 4.
- Børglum Klosters ejer siden 1984, Hans Henning Rottbøll, er søn af Miks lillebror, Henning Nicolai Rottbøll, som drev godset fra 1953 til 1984.

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.