Hoteldrift

Højst overraskende: Nordjysk hotel solgt - igen

Det nye ejerskab fortæller, at den store plan med et nyt hotel i fire etager er lagt i skuffen

Hotel Klitbakken solgt. To af de nye ejere er Bjarne Jensen og Christian Hem. Foto: Kirsten Olsen
Hotel Klitbakken solgt. To af de nye ejere er Bjarne Jensen og Christian Hem. Foto: Kirsten Olsen

Opdateret kl. 19:18

LØKKEN: Et aktieselskab bestående af Brian Hansen, Christian Hem og Stephani Kjærsgaard Lousdal samt brødrene Tommy, Karsten, Preben og Bjarne Jensen fra Action House, har for nylig købt Hotel Klitbakken i Løkken.

Det forlød ellers i sommeren 2020, at Hotel Klitbakken var overtaget af entreprenør Kaspar Thorup og restauratør Torben Kjeldgaard. Der var planer om et nyt hotel med 64 værelser. En ny lokalplan skulle bane vejen for dette.

Den har været behandlet og i høring ad flere omgange, og er på det seneste blevet godkendt af Hjørring Kommune.

Men de planer bliver altså ikke til noget.

Det nye ejerskab har dannet ”Hotel Klitbakken A/S” med de nævnte parter som ejere. Christian Hem fortæller, på selskabets vegne, at den store plan med et nyt hotel i fire etager er lagt i skuffen.

Hurtig beslutning

Om handelen og de nye planer for Hotel Klitbakken fortæller han videre:

- Vi tog en hurtig beslutning om at købe hotellet. Vi vil gerne arbejde for at udvikle centrum af Løkken. Byggeplaner kan komme på sigt, men ikke i første omgang. Det hele er så nyt endnu, så vi overvejer forskellige modeller for fremtiden. I første omgang kommer vi til, som nu, at drive hotel på 1. sal, mens underetagen bliver til restauration, cafe og butikslokaler. Vi er i god dialog med forpagter Pia Sanderhoff om videreførelse af Cafe Carlton.

- Der skal indrettes butikslokaler til udlejning i det gamle diskotek. Interesserede lejere kan allerede nu få indflydelse på indretningen af de over 400 kvm, der er til rådighed, forklarer Christian Hem.

- Vi er i forhandling med Hjørring Kommune om få hele bygningen opgraderet. Vi vil blandt sikre, at facaden kommer til at passe ind i det bestående Løkken miljø. Vi går også i gang med at renovere værelserne lidt efter lidt.

Byens ældste hotel

Hotel Klitbakken menes at være Løkkens ældste hotel. Ifølge oplysninger i Løkken Lokalhistoriske Arkiv kom den unge garversvend Thomas Winther til Løkken fra Hjørring i begyndelsen af 1830’erne.

I 1835 blev han gift med Mette Mouritsdatter, der var enke og ejede huset. Her indrettede han kro og gæstgiveri.

Ikke alle er glade

Det er nu ikke alle, der er glade, for restauratør Torben Kjeldgaard er mildt sagt bitter over, at hans medinvestor sprang fra hotelplanerne i Løkken.

Det kan du læse her:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden