Trafikuheld

Hus påkørt midt om natten - bilist stak af

Politiet har et særligt spor efter uheldsbilisten

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:18

LØNSTRUP: Et hus på Strandvejen i Lønstrup er natten til tirsdag blevet påkørt af en bil, men bilisten er derefter kørt væk.

Huset blev beskadiget, så isolering faldt ud, men ellers skulle skaderne være begrænsede.

Politiet har kun få spor efter bilisten. Et sidespejl er røget af i forbindelse med påkørslen af huset, og der ligger glasstumper.

Så politiet er på udkig efter en bil med buler og manglende sidespejl.

- Vi har mistanke om, at det kan have været en spritbilist, siger vagtchef Karsten H. Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Påkørslen af huset, den nordlige ende, er angiveligt sket i tidsrummet fra lidt før midnat frem til kl. 06 tirsdag morgen. Skaderne blev først opdaget tirsdag morgen.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden