Ildebrand

Hus udbrændt - beboer blev reddet ud

Et hus på Sæby Landevej udbrændte onsdag morgen

Genrefoto: Nicolas Cho Meier
Genrefoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:19

TÅRS: Det var formentlig en gnist, som tidligt onsdag morgen startede en brand ved fyret i fyrrummet i en ejendom på Sæby Landevej ved Tårs.

Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard ved Nordjyllands Politi.

Alarmen lød klokken 06.15, hvor en anmelder, en mand fra Sæby, ringede 112.

- Der var opstillet en del brænde ved fyret, som antændte. Huset er helt udbrændt, men der skete ingen personskade, fortæller vagtchefen.

I huset boede en ældre mand, som blev hjulpet ud.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nordjyllands Beredskab.

Gå til relaterede emner

Forsiden