Hvis du vil se revy fra øverste hylde - så tag til Hjørring

Og nu vi er ved musikken, så er den naturligvis en uundværlig del af en revy, og Baloo og det grå guld - Michal Friis, Søren Baggesen, Ole Albrechtsen, Henrik Baloo Andersen, Dan Hejslet og Jonas Lindh - gør det fremragende.

Alt - 13 numre i første akt og 14 i anden - serveres med veloplagt selvfølgelighed og præcision, og med glimt i øjet i en flot og professionel ramme. Der er fuld skrue på den moderne version af teatermagien, som fungerer så fremragende på Vendsyssel Teater.

Hvor er det skønt, at teknikken i den grad spiller med og også sørger for, at publikum både kan se og høre.

Revy i et telt kan være nok så charmerende, men her får man altså fuld valuta for pengene i et professionelt setup.

Professionalisme er i det hele taget den røde tråd i revyen, hvor der ikke trædes ved siden af. Preben Kristensen er en energisk og veloplagt nestor – og det virker, som om han befinder sig supergodt på den nordjyske scene, hvor holdet i det hele taget udstråler teamwork.

Niveauet er højt, og daler kun en anelse et par gange. Selv når ChatGTP sættes til at skrive en ny revytekst ud fra et lettere håbløst oplæg, lykkes det at komme i mål.

Man må dog tilføje, at de ægte tekstforfattere i kød og blod og med naturlig hjerne,, nok ikke behøver at frygte alvorlig konkurrence fra den kunstige intelligens.

Og det er jo meget betryggende for alle parter.

Rasmus Søndergaard, der er debutant på revyholdet i Hjørring, brillerer med kropslige udfoldelser, ikke mindst i et nummer, hvor han optræder som en yderst kreativ tegnsprogstolk. Det er virkelig sjovt.

De fleste numre er originalt tænkt og løfter forestillingen op over den almindelige falden på halen i hurtig rækkefølge. Hvad man kan kalde traditionelle revynumre fra skuffen med morsomme sketches er der få af. Det meste bygger på musikalitet og en episk stil, der virkelig klæder revyen uden, at det koster på latterkontoen.

For der er virkelig meget at grine af, om end publikum også bliver stille, når Kasper Le Fevre synger The Star Spangled Banner så godt, at det gør ondt, mens de problemer, USA står i til op over ørerne, illustreres med videoklip.

I et andet nummer kombineres scenen i Michael Anchers kendte og gribende maleri Den druknede med historien om de 46 containere, som Mærsk lige før jul mistede på Nordsøen, og hvorfra mange forskellige effekter drev land på de nordjyske strande.

Berøringsangst er der ikke, når svesken kommer på disken i forhold til krigen mellem Israel og Hamas. Trine Gadebergs kendte figur Pelle forsøger at forklare de voksnes uforståelige snak om, hvad det er der foregår. Det er både underholdende og tankevækkende.

De nye tider på Amalienborg bliver vendt i en forsmag på kommende nytårstaler, hvor Christiane Gjellerup Koch giver den hele armen og lidt til som dronning Mary, der må vikariere for sin husbond, fordi han er ude at løbe. Meget langt. Hun rammer smukt Marys accent og sætter ligesom en standard for, hvor dansk revy kan bevæge sig hen i bestræbelsen på at finde en afløser for Ulf Pilgaards dronning Margrethe.

På charmerende vis optræder samme Christiane Gjellerup Koch sammen med Trine Gadeberg som to søde engle fra produktionsafdelingen for guddommeligt design, hvor vi lige får opridset - ikke tidens debat om mental load, men den fysiske load, som kvinder må bære. Det bliver skåret ret kraftigt ud i pap, hvad forskellen er på de to prototyper.

Sidste nummer hedder meget passende Sikke’ en aften – og det kan man kun give hele holdet ret i.

Hjørring Revyen 24

Medvirkende: Preben Kistensen, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre, Rasmus Søndergaard, Christiane Gjellerup Koch

Revydirektør: Henrik Baloo Andersen

Scengografi: Camilla Bjørnvad

Koreograf: Peter Friis

Kostumedesigner: Helene Billingsøe

Konsulent: Jakob Faurby

Spiller på Vendsyssel Teater til 27. juli