I 25 år har Kurt ventet, og nu sker det: - Jeg håbede, jeg ville leve så længe, at jeg kunne se det

Som udgangspunkt er det sådan, at hvis man som journalist vil have mange læsere til sine artikler, er det en god idé at skrive om noget dramatisk. Det kan eksempelvis være en historie om kriminalitet - det kan være om en konkurs - eller det kan være en menneskelig skæbnefortælling.

Og i en mere og mere tidspresset arbejdsdag betyder det, at journalister må prøve at foretage skarpe prioriteringer, hver gang vi præsenteres for historie-muligheder. 

Men jeg var egentlig ikke så skarp, som jeg gerne ville have været, den dag Kurt Nielsen fra Ilbro ringede. 

Foto af et træ?

- Jeg har et træ i min have, som er i blomst. Det er helt utroligt flot, og det synes jeg, I skal komme ud for at tage et billede af, sagde han.

Egentlig var min umiddelbare tanke at afvise ham omgående - for jeg sad travlt beskæftiget med at skrive en anden historie. 

Men dels af høflighed og dels for at vinde lidt tid til at finde argumenter for en afvisning, spurgte jeg alligevel lidt ind til træet.

- Det er et duetræ. Det har nogle utroligt flotte, store hvide blomster - og når det blæser, ligner blomsterne duer, der flyver, sagde Kurt Nielsen.

Inden jeg nåede at sige mere, fulgte han op:

- Træet blomstrer første gang, når det er omkring 25 år gammelt - og derefter kun cirka hvert tredje år.

Som man jo derfor sikkert kan gætte, er det efterhånden mange år siden, Kurt Nielsen bestemte sig til at få et duetræ. Dengang havde han set et smukt eksemplar af træet i Aalborg Zoo.

- Så jeg besluttede mig for, at sådan ét ville jeg også have.

En lang ventetid

Det blev til sin 50 års fødselsdag, at Kurt Nielsen fik et duetræ. Træet var dengang allerede fem år gammelt.

- Og siden jeg købte det, så har jeg egentlig bare ventet og ventet på, at det ville blomstre - mens jeg håbede, jeg ville leve så længe, at jeg kunne se det, siger Kurt Nielsen med et stort grin.

Umiddelbart inden coronakrisen præsterede træet omsider en blomst. Men kun én enkelt.

Og nu her tre år senere er det så endelig sket. Træet står i fuld flor med hundredevis af store hvide blomster.

Et helt særligt træ

• Gartneren Frank Sølvmose - der blandt andet er kendt fra TV - har været forbi Ilbro for at se Kurt Nielsens blomstrende duetræ. 
• - Det er virkelig specielt at have et blomstrende duetræ. Og for mig er det ekstra sjovt, fordi jeg faktisk solgte Kurt Nielsen duetræet for mange, mange år siden, fortæller Frank Sølvmose. 
• - Man skal forvente, at der går 20-25 år, før et duetræ blomstrer første gang, og i mange år springer det simpelthen blomstringen over. Hvis ikke træet står godt, så kommer der slet ingen blomster i det. Men Kurt Nielsen har fået træet til at blomstre, fordi det står i en lukket have, forklarer han.
• - Jeg har været i gartnerbranchen siden 1989, og alt i alt har jeg nok kun solgt omkring ti duetræer, så det er ikke et træ, man ser ofte. Hos os har vi faktisk slet ikke træet i vores sortiment, siger Frank Sølvmose.

Trods det fascinerende træ var jeg stadigvæk ikke helt overbevist om læserinteressen. Men afstanden fra redaktionen i Hjørring til træet i Ilbro er kort, så jeg besluttede alligevel, at jeg lige ville smutte forbi for at få taget fotos - af træet og af Kurt Nielsen. 

Interesse for duer

Inden jeg lagde telefonrøret på, havde jeg spurgt lidt mere ind til, hvorfor Kurt Nielsen overhovedet havde mod på at vente i 25 år - og hvorfor han lige præcis ville have et duetræ. 

- Jeg er lidt interesseret i duer, fortalte Kurt Nielsen.

Da jeg kom til hans hus på Ilbro Byvej kunne jeg se, at "lidt interesseret" mildt sagt var en underdrivelse. 

Midt i haven stod det specielle duetræ, og rundt om træet var der masser af små bure og volierer - med plads til de cirka 200 race-duer, som Kurt Nielsen hygger sig med at passe.

Så efter en række fotos af træet - og en hyggelig lille snak om træer og om duer - var jeg klar til at sætte kursen mod Hjørring igen.

- Nu er du jo nok ved at have indtrykket af, at jeg er en original, sagde Kurt Nielsen, mens jeg troede, vi var ved at sige "farvel".

- Njaa, det ved jeg ikke, sagde jeg.

- Men du har ikke set det hele endnu. Jeg har også noget, som du helt sikkert aldrig har set før. Vil du se det?

Jeg fik vist nok sagt "ja, det vil jeg da gerne". Og så listede Kurt Nielsen ellers hen for at åbne en dør til et lille skur. 

Et lille museum

Et øjeblik senere havde Kurt Nielsen trykket på en kontakt i skuret - og det indre var pludselig hyggeligt oplyst. Indenfor kæmpede små due-figurer af glas, porcelæn og meget, meget mere om pladsen. Hylde efter hylde var tæt besat af de mange kunstfærdige duer. Et decideret due-museum gemte skuret altså.

Jeg fotograferede på livet løs, mens Kurt Nielsen tålmodigt ventede på, at jeg var færdig. Og så lukkede vi døren til skuret igen.

- Det er da et fantastisk sted, du har lavet her, sagde jeg derpå.

- Nå, men du har jo stadigvæk kun set halvdelen, sagde Kurt Nielsen med et gavtyve-agtigt smil.

Og så listede han hen til endnu et lille skur, hvor der ligeledes var hylder - og sågar også glasmontrer. Igen var der hyggeligt lys og små due-figurer overalt.

Kurt Nielsens far havde også duer i sin tid - og derfra kommer nok en del af interessen. Men det var først i 1975, at Kurt Nielsen selv fik duer.

- Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Jeg har bare altid syntes, at duer var interessante. Og nu bliver jeg jo nok ved med at have duer, så længe jeg overhovedet kan gå, siger han.

De mange små duefigurer har han samlet på siden starten af 1980'erne. 

Så på den måde har Kurt Nielsen skabt det, der vel nok er verdens eneste due-museum. Og så ligger det lige midt i Ilbro. 

Hvis du vil finde museet, så kan du jo starte med at kigge efter et træ med store hvide blomster. Du kan få øje på træet ved indgangen til juni - sådan cirka hvert tredje år.