Ildebrandsslukning

Ild slukkede effektivt for udendørshyggen

Kraftige flammer fortærede gasgrill, shelter og vildmarksbad på landejendom, fik vinduer til at sprænge og tagrende til at smelte

Det er ukendt, hvad der var årsag til den brand, der forvandlede et hyggehjørne til en rygende ruin på en nedlagt landejendom lidt udenfor Hjørring. Arkivfoto
Det er ukendt, hvad der var årsag til den brand, der forvandlede et hyggehjørne til en rygende ruin på en nedlagt landejendom lidt udenfor Hjørring. Arkivfoto

HJØRRING: Et ungt par måtte tirsdag sidst på eftermiddagen se et nyanlagt hyggehjørne med gasgrill, shelter og vildmarksbad blive forvandlet til en rygende bunke kul.

Nordjyllands Beredskab blev kort før kl. 18 alarmeret af en forbipasserende, der havde set røg fra parrets nedlagte landejendom på Kragkærvej lidt udenfor Hjørring.

- Et eller andet har antændt det, og det er fuldstændigt udbrændt. Det er helt væk. Der er tale om ca. 20 kvadratmeter træmiljø, som har stået nogle meter fra deres bolig, og varmen fra ilden har sprængt et par ruder og smeltet tagrenden, men der er ikke spredning til boligen, oplyser indsatsleder Jørgen W. Pedersen fra Nordjyllands Beredskab.

Ilden blev undervejs næret af gas fra en gasflaske ved gasgrillen, og det gjorde ikke ilden mindre voldsom.

Det unge par på ejendommen var ikke hjemme, da ilden brød ud. De var naturligvis meget forskrækkede, da de kom hjem og så, hvordan flammer havde forvandlet deres hyggehjørne til en rygende ruin.

Jørgen W. Pedersen har ikke umiddelbart noget ud på, hvordan ilden er opstået. Han konstaterer dog, at der trods de seneste dages nedbørn fortsat er tørt ude i landskabet.

- Der er en masse fugtig vegetation, men når man kommer ned i bunden af det, er det stadig meget tørt

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden