Nordjysk supermarked investerer i særlig pantautomat

I denne uge tages første pantmaskine af sin slags i brug i supermarked i Nordjylland

En særlig pantmaskine er klar til nordjysk debut
En særlig pantmaskine er klar til nordjysk debut tomra

Opdateret 09. juni 2022 kl. 11:09

SINDAL: Fredag 1. april - og det er ikke en aprilsnar - kommer det forhåbentlig til at flaske sig for både kunder og supermarked, når Superland i Sindal tager en ny innovativ pantmaskine i brug - maskinen kan tage mere end 100 dåser og plastflasker på én gang.

Hver dag afleveres 5,2 mio. dåser og flasker til genanvendelse i det ganske land. Alligevel viser en YouGov-analyse, at størstedelen af danskerne synes, det er besværligt at pante.

Superland i Sindal bliver Nordjyllands første butik med en multifeed-pantløsning.

Butikschef i Superland Sindal, Johnny Thomsen, ser frem til at tilbyde kunderne den nye pantløsning:

- Vi har altid investeret i gode flaskeautomater her i Sindal, og med den nye maskine kan vi servicere kunderne endnu bedre. At vi så også er det første supermarked i Nordjylland med en multifeed-returløsning, er jeg da ret stolt af, og jeg glæder mig til at se kunderne tage maskinen i brug, siger Johnny Thomsen.

- Kunderne vil hellere bruge tid på indkøb end på at aflevere pant. Det sparer tid og samtidig undgår kunderne at få klistrede fingre, lyder det fra butikschefen i Sindal.

Til maj får Superland i Tårs ligeledes installeret den banebrydende R1-pantmaskine.

SE MASKINEN I AKTION HER

Drikkevareemballager er værdifulde ressourcer, der i princippet har uendeligt liv, hvis de pantes. I Danmark afleveres 93 pct. af den samlede pant til genanvendelse, og samlet set sparer det danske pantsystem klimaet for 210.000 tons CO2 årligt.

I 2019 blev den første Tomra R1 lanceret i Norge og Sverige. I 2020 fik det første supermarked i Finland multifeed-automaten og herhjemme fik det første supermarked installeret den revolutionerende pantmaskine i oktober sidste år. I alle lande har supermarkederne oplevet en massiv vækst – både hvad angår returpant og nye kunder, oplyses det i en pressemeddelses fra producenten Tomra.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden