Jørgen har åbnet spillehal og poolbar, og der arbejdes hårdt på nyt bowlingcenter

Jørgen Jensen lukkede Hjørring Bowling - og Gokartcenter efter 31 år. Nu er der nye planer i midtbyen

Jørgen Jensen har lukket Hjørring Bowlingcenter og åbner nu spillebar med poolborde og spillemaskiner på Sct Olai Plads i Hjørring Hjørring 10. maj 2022 <i>Foto: Bente Poder</i>

Jørgen Jensen har lukket Hjørring Bowlingcenter og åbner nu spillebar med poolborde og spillemaskiner på Sct Olai Plads i Hjørring Hjørring 10. maj 2022 Foto: Bente Poder

Den tidligere sportsbar på Sct. Olai Plads i HJørring midtby har gennemgået en renovering og den nye lejer Jørgen Jensen har nu foreløbig slået dørene op for spillehal og poolbar med navnet Spillecafeén Las Vegas.  

- Jeg ser rigtig gode muligheder her inde i byen, og jeg havde jo en del spillemaskiner og poolborde i bowlingcentret, som jeg skulle finde et sted til, siger Jørgen Jensen.

29. april lukkede Hjørring Bowlingcenter, og så skulle der findes et nyt sted til spillemaskinerne. Foto: Bente Poder <i>Foto: Bente Poder</i>

29. april lukkede Hjørring Bowlingcenter, og så skulle der findes et nyt sted til spillemaskinerne. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder

Han har drevet Hjørring Bowling og Gokartcenter ved Ringvejen i 31 år, men så blev han sagt op af udlejeren og ejeren Salling Group, der arbejder på at bygge en Bilka dagligvareforretning på grunden ved siden af varehuset A-Z.   

- Det var da noget vemodigt, da vi lukkede 29. april. Det har været 31 fantastiske år, men vi har jo også længe vidst, at det kunne være på vej, og derfor har det også været en udfordring at drive et sted, der med al sandsynlighed var på vej til at lukke. Så investerer man jo ikke lige et millionbeløb i den fortsatte drift,  fastslår Jørgen Jensen, der i halvfemserne var en af pionererne, der gjorde bowling til en populær folkesport i Danmark. Det første egentlige bowlingcenter - efter norsk forbillede - åbnede i Frederikshavn, og kort tid efter fulgte Jørgen Jensen efter med sit center i Hjørring. Senere blev det udbygget med bl.a gokartbaner . 

God plads til bowlingbaner også 

Nu er Salling Group tilsyneladende så sikre på Bilka-planerne, at Jørgen Jensen er flyttet ud af sit livsværk. I første omgang er det spillehal og poolbar på den ny lokalitet, men Jørgen Jensen viser os ind et kæmpe stort tomt lokale ved siden af. 

Der er masser af plads til bowlingbaner i lejemålet ved siden af. Foto: Bente Poder <i>Foto: Bente Poder</i>

Der er masser af plads til bowlingbaner i lejemålet ved siden af. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder

- Her er det oplagt at lave otte bowlingbaner, så det arbejdes der hårdt på. Det ville kunne skabe noget mere liv i denne del af byen, og bowling er stadig populært, fastslår  Jørgen Jensen. 

Han har også ideer om, at selve baren kunne indrettes som en vinbar og er faktisk på udkig efter interesserede til at drive både vinbar og et nyt bowlingcenter.  

- Så hvis nogen har interesse i at stå for den daglige drift, så er de velkomne til at henvende sig, siger Jørgen Jensen, der foreløbig har skåret medarbejderstaben ned fra 25 til fem i forbindelse med flytningen. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.