Kæmpe frustration på nordjyske redningsstationer: Skal det her koste liv, før der sker noget?
Redningsstationerne har foreløbig ventet otte år på nye tidssvarende redningsskibe, og det har stadig lange udsigter

Leder på Hirtshals Redningsstation Allan Jellesen har ikke fået en god forklaring på, at der nu er gået otte år, siden processen med nye redningsskibe startede. Foto: Kim Dahl Hansen
HIRTSHALS:De skal være klar til at sejle ud, når dårligt vejr får alle andre til at sejle ind. Men det er efterhånden med en knugende fornemmelse i maven og et skævt, bekymret blik ned i maskinrummet, at folkene på Hirtshals Redningsstation går ombord på det 32 år gamle redningsskib "Margrethe Gaardbo".
- Folkene føler sig ikke længere trygge ved, at alt fungerer som det skal, hun er forholdsvis langsom, og så skal vi udholde en motorstøj på 95 db i styrehuset. Vi blev lovet nye skibe i 2014, hvor vi også indsendte brugerspecifikationer på de nye skibe. Men her otte år senere sker der stadig ikke en skid, og vi kan ikke få en forklaring. Pengene er også for længst bevilget, siger lederen af redningsstationen, Allan Jellesen.
De nye redningsskibe vil formentlig koste i omegnen af 50 millioner kroner stykket.

Margrethe Gaardbo på 32 år skal på pension og hurtigst muligt erstattes af en ny tidssvarende model, mener redningsfolkene i Hirtshals. Foto: Kim Dahl Foto: Kim Dahl Hansen
De har mistet troen
Der har netop været generalforsamling i Foreningen for Danske Redningsmænd, og det har fået frustrationerne til at blusse op igen blandt de cirka 200 redningsfolk på i alt 21 redningsstationer i hele landet.
Danske motorredningsbåde
- Redningsvæsenet blev oprettet ved lov 26. marts 1852 efter anbefaling fra Christopher Berent Claudi (1799-1880), der havde fået ideen efter britisk inspiration. Tjenesten blev delt i to; en nørrejydsk og en bornholmsk.
- I 2019 kom Kystredningstjenesten organisatorisk under den nyoprettede 3. Eskadre i Søværnet som følge af forsvarsforliget og med hovedkvarter på Flådestation Frederikshavn.
- Der er 21 kystredningsstationer i Danmark.
- Kun på de 14 findes der en såkaldt MRB - motorredningsbåd - som er de største kystredningsfartøjer herhjemme. De 14 kystredningsstationer med motorredningsbåde er:
- Anholt: "MRB 34". Byggeår 1969. PT. lagt op, mens der afventes midlertidig erstatning.
- Esbjerg: "Niels Iversen". Byggeår 2002. 16,4 meter lang og 4,8 meter bred.
- Gedser: "L.W. Dam". Byggeår 1991. 23 meter lang og 6meter bred.
- Grenaa: "Anna E. Rørbye". Byggeår 1989. 23,6 meter lang og 5,85 meter bred.
- Hanstholm: "CB Claudi". Byggeår 1979. 20 meter lang og 6 meter bred.
- Hirtshals: "Margrethe Gaardbo". Byggeår 1989. 23,6 meter lang og 5,85 meter bred.
- Hvide Sande: "Emile Robin. Byggeår 1989. 19.99 meter lang og 6 meter bred.
- Nexø: "Leopold Rosenfeldt". Byggeår 1989. 23,6 meter lang og 5,85 meter bred.
- Nr. Vorupør: "MRB 31". Byggeår 1964. 12 meter lang og 4 meter bred.
- Rønne: "Mads Jakobsen". Byggeår 2001. 16,49 meter lang og 5 meter bred.
- Skagen: "Lars kruse". Byggeår i 2000. 16,4 meter lang og 5 meter bred.
- Thorsminde: "MRB 35". Byggeår 1990. 15 meter lang og 6 meter bred.
- Thyborøn: "Marthe Lerche". Byggeår 1989. 19,99 meter lang og 5.91 meter bred.
- Østerby: "Morten Stage". Byggeår 1998. 16,49 meter og 4,95 bred.
- Medlemmerne har mistet troen på, at vi overhovedet får de nye skibe, siger Allan Jellesen.
Det er 13 større redningsskibe, der står til udskiftning. Tre af dem er lige nu defekte og ude af drift, og det betyder, at de andre redningsstationer skal dække af. Hirtshals Redningsstation råder også over en mindre, nyere redningsbåd til kystnære redningsopgaver. I sommeren 2020 var Margrethe Gaardbo også på værft, og det trak ud i 12 uger, fordi det, på grund af skibets alder, ikke var muligt at skaffe reservedele, som så skulle specialfremstilles.
I mellemtiden skulle Hanstholm og Skagen dække af , men fremfor at få assistance fra et redningsskib, der er 30-50 sømil væk, vælger Hirtshals Redningsstation måske i stedet at sejle ud med den lille redningsbåd, selvom forholdene egentlig ikke er til det.
Billedet af den lille redningsbåd i høje bølger viser sådan en aktion i sommeren 2020, hvor meldingen lød på, at der var set en person i havet i det kraftige blæsevejr.

I sommeren 2020, hvor det trak med reparationer på Magrethe Gaardbo, valgte stationen at bruge den lille redningsbåd. Det blev en lidt for spændene tur. Privatfoto
- Folkene er vant til lidt af hvert, men efter den tur spurgte en af dem, om man har lov til at sige fra overfor en opgave. Det var over grænsen, konstaterer Allan Jellesen, der svarede medarbejderen, at man altid kan sige fra.
Men har i ellers haft alvorlige og kritiske situationer, som kan tilskrives Margrethe Gaardbo's alder?
- Nej, der er heldigvis ikke sket noget endnu, men det kan jo heller ikke passe, at der skal ske noget alvorligt, før der sker noget i den her sag, siger Allan Jellesen.
Frustrationerne over den langsommelige proces med at få bygget nye redningsskibe deles på Skagen Redningsstation, hvor leder Michael Pedersen også mærker utrygheden hos sine folk ved at sejle ud i den 22 år gamle og 16 meter lange "Lars Kruse".

Redningsbåden "Lars Kruse" på Skagen Redningsstation skal også udskiftes, men hvornår? Foto: Kim Dahl Hansen
- Der er mere og mere trafik på havet, og bådene bliver større og større. Vores redningsbåd, som endda er en af de nyeste redningsskibe, vil blive rykket i stykker, hvis vi fx. skulle bugsere et af de store nyere fiskefartøjer i havn. Vi døjer også med, at det er umuligt at få stumper til båden, siger Michael Petersen, der håber på at få udskiftet Lars Kruse, der er lavet af glasfiber, med en lidt større og mere solid båd i stål.
- Men jeg tror efterhånden ikke på det mere, siger Michael Pedersen.

Leder af Skagen Redningsstation, Michael Pedersen, er også ved at miste troen på, at det bliver til noget med nye redningsskibe. Foto: Kim Dahl Hansen
Udbud måtte gå om
Sagen ligger hos Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der i juli 2019 måtte aflyse et planlagt udbud på tre af de nye motorredningsbåde. Der var nemlig pludselig politisk blæst om, at udbuddet ikke gav danske værfter mulighed for at byde på opgaven, fordi det var et krav i udbudsmaterialet, at værfterne skulle have bygget redningsskibe indenfor de seneste ti år.
Alle de større danske redningsskibe er ældre end ti år.
Nordjyske erfarer, at et senere udbud også har måttet gå om, og det har været med til at forsinke processen yderligere.

Foto: Kim Dahl Hansen
Fem værfter udvalgt
Souschef i FMI 's presseafdeling Flemming Diel oplyste i december 2021 i en mail til Nordjyske, at der nu var udvalgt fem værfter, som teknisk og juridisk skulle vurderes for at finde vinderen af udbuddet, der omfatter byggeri af de fem første redningsskibe. Det er nye redningsskibe til stationerne på vestkysten, nemlig Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.
I februar oplyste FMI til Fiskeri Tidende, at den juridiske og tekniske vurdering stadig var i gang.
De fem, der var med i opløbet var Baltic Workboats AS, N. Sundin Dockstavarvet AB, Konsortium bestående af Kewatec Aluboat Ab og Weldmec Marine Ab og ShipCon ApS. Konsortium bestående af Hvide Sande Shipyard, Steel & Services A/S og OSK-ShipTech A/S. Konsortium bestående af Copenhagen Global A/S, Swede Ship Marine AB, Odense Martime Technology A/S, Mathis Værft A/S.
Den seneste tidsprognose siger, at det første skib kan leveres i 2026 og at hele udskiftningen først er komplet i 2030. Nordjyske har igen bedt FMI om en opdateret status og forklaring på forløbet.
- Forligskredsen bag forsvarsforliget har bedt om en redegørelse, som de er ved at få. Når det er sket, kan jeg udtale mig om sagen, siger pressechef i FMI, Thorbjørn Hein.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.