Kamp for en ekstra hal, men sådan lyder svaret fra borgmesteren

SHI i Højene i Hjørring har stort pres på hallen og har store visioner med en ekstra fleksibel hal 

SHI kæmper for at få en ny hal Har stor planer med nye hal og anlæg Hjørring den 21 marts Foto: Henrik Louis <i>Foto: Henrik Louis</i>

SHI kæmper for at få en ny hal Har stor planer med nye hal og anlæg Hjørring den 21 marts Foto: Henrik Louis Foto: Henrik Louis

HØJENE:Idrætsforeningen SHI i Højene i Hjørring har så stort pres på den nuværende hal, at der er hårdt brug for  en hal mere, som bestyrelsen nu forsøger at overbevise politikerne om. Foreningen er også gået i samarbejde med foreningen Springteam Nordjylland, der i dag har til huse på Halvorsminde Efterskole. 

- Vi har selv 550 gymnaster i vores forening, og med yderligere 250 udøvere i Springteam Nordjylland vil vi repræsentere over 25 procent af kommunens gymnaster, som vil kunne udøve  gymnastik i moderne faciliteter, lyder argumentet fra formand for SHI, Mads Nielsen. 

Han understreger, at der i bydelen er en meget høj procentdel af beboerne, der bruger de nuværende halfaciliteter, samtidig med at Højene Skole også har et stigende behov. 

- Vi er ved at have markante pladsproblemer i hallen og den lille gymnastiksal, som bruges af både foreningens 1100 medlemmer og skolen, siger Mads Nielsen. 

Der er ved at være i markante pladsproblemer i Højene Hallen. <i>Foto: Henrik Louis</i>

Der er ved at være i markante pladsproblemer i Højene Hallen. Foto: Henrik Louis

SHI har en vision om at skabe et moderne forsamlingshus og skabe rammer for motion og fællesskaber. 

- Vi vil have aktiviteter i hallerne fra kl. 7-23 og tilgodese borgernes ønsker om at dyrke både organiseret sport og uorganiseret motion i fritiden, afholde møder, organisere fx. strikkeklubben, frimærkeklubben, yoga mv., siger Mads Nielsen. 

I forvejen er SHI i gang med realisere projektet Det Blå Frirum, der kommer til at rumme kunstbane med bl.a. fodbold, padel, løbebane og multiområde med kunstgræs. Et projekt til ti millioner kroner, hvoraf Hjørring Kommune har bidraget med 2,5 millioner kroner. Projektet er imidlertid foreløbig sat i stå på grund af en klagesag.

”Det Blå Frirum”. Illustration: livsværk.nu - René Malin

”Det Blå Frirum”. Illustration: livsværk.nu - René Malin

Borgmester afviser 

Men  i Hjørring Byråd er der imidlertid ikke udsigt til , at politikerne vil bevilge flere millioner til SHI til et nyt halprojekt.  Det fastslår borgmester Søren Smalbro (V). 

- Vi har ikke set konkrete ønsker fra SHI, men jeg kan godt slå fast, at det kommer ikke til at ske, at vi stiller med en bevilling til et halprojekt i Højene. Dels skal vi holde igen med anlægsudgifter, og dels viser nye analyser, at vi har overkapacitet i kommunens haller. At Springteam Nord ønsker at flytte fra den ene ende af byen til den anden, betyder altså ikke, at vi stiller med et stort millionbeløb til et nyt halprojekt, fastslår Søren Smalbro. 

SHI-formand Mads Nielsen henviser imidlertid til, at der i forbindelse med en kommunal masterplan er planer om på et tidspunkt at opføre en ny hal til 25 millioner kroner ved Park Vendia midt i Hjørring.  

- Vi mener, at man i stedet skal opføre hallen der, hvor der er et sprudlende foreningsliv, og hvor der er udbygning med flere boligområder. Vi har omklædningsfaciliteter nok, så der ville samtidig kunne spares syv millioner kroner, hvis hallen i stedet bygges i Højene, siger Mads Nielsen. 

Søren Smalbro afviser imidlertid også, at der  i nær fremtid er konkrete planer om at realisere et nyt halbyggeri ved Park Vendia.    

I stedet for at bevilge penge til nye haller, har kommunens økonomiudvalg, med afsæt i analysen om ledig halkapacitet, afsat seks millioner kroner over de næste tre år til at fremme en bedre udnyttelse af hallerne rundt om i kommunen. 

Som et af de første initiativer er der igangsat et arbejde med at indkøbe og implementere et fælles booking-, låse- og administrationssystem, der skal gøre det muligt for borgere at booke idrætsfaciliteter og betale f.eks. én badmintonbane eller et lokale til yoga direkte fra en app eller en hjemmeside. 

- Men det giver altså ikke mening for os eller hjælper på presset på vores hal, at der fx. er ledige haltimer i Lendum, fastslår Mads Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.