Køer blev påkørt af flere biler på motorvejen - den sidste ko på fri fod er aflivet

En flok køer slap ud fra indhegning, og flere af dem blev ramt af biler på E39

Genrefoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Genrefoto Foto: Henrik Bo

HJØRRING:En flok køer slap natten til lørdag ud fra en indhegning ved motorvej E39, og det resulterede i flere påkørsler.

Første anmeldelse indløb klokken 01.25.

- En personbil påkørte to køer på E39 ved Hjørring N i nordgående retning. Der skete ikke alvorlig personskade, men bilisten var lettere tilskadekommen og chokeret, fortæller vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi.

Begge køer blev efterfølgende aflivet på stedet af deres ejer.

- Desværre var der flere køer på vognbanen, og næste alarm indløb klokken 01.45. Cirka en kilometer længere sydpå påkørte en varebil fem køer, oplyser vagtchefen.

Heller ikke her skete der alvorlig personskade, men køer måtte aflives på steder. De to andre blev indfanget.

Klokken 07.18 lørdag morgen oplyste landmanden til Nordjyllands politi, at han havde fundet to af tre manglende køer i en mose, hvor de sad fast.

Lørdag eftermiddag fortæller vagtchefen, at landmanden har fundet den sidste ko og at den er aflivet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.