Kørte ind i lastbil: Ældre mand kvæstet i trafikulykke
Manden er ikke i livsfare
HJØRRING: En 84-årig mand kom torsdag middag slemt til skade ved en trafikulykke på Frilandsvej ved Circle K i Hjørring. Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Den ældre mand kørte ind i en biltransporter, og hans bil blev totalskadet i sammenstødet. Han blev kørt til hospitalet, men han er dog ikke i livsfare efter ulykken, siger vagtchefen.
Der har været en bilinspektør på stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.