Kortslutning på efterskole: Brandvæsenet måtte rykke ud
En ledning i en ydervæg var blevet lige vel rigelig varm
VITTRUP: En kortslutning i nogle elkabler inde i en ydervæg betød, at brandvæsnet onsdag morgen klokken 7.42 måtte en tur til Vittrup Efterskole, fortæller indsatsleder Ib Nielsen fra Nordjyllands Beredskab.
- Vi måtte brække nogle brædder ned for at komme ind til det, og der blev efterslukket, men i øvrigt var det helt udramatisk, siger indsatslederen.
Der var ikke på noget tidspunkt som sådan ild i bygningen. Hvordan kortslutningen er opstået skal nu klarlægges, men måske kan nogen på et tidspunkt have banket et søm gennem en ledning, hvorefter den er kortsluttet.