Færdselsulykke

Kvinde død efter påkørsel på parkeringsplads

Den 86-årige kvinde blev ramt af en lastbil


Opdateret kl. 14:37

En 86-årig kvinde er torsdag formiddag død, efter at hun er blevet ramt af en lastbil på en parkeringsplads i Vrå.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.

Han fortæller, at politiet blev tilkaldt klokken 10.15, til Mejerigade, der er en parkeringsplads bag Super Brugsen i Vrå. Meldingen lød på, at en ældre kvinde var kommet ind under en lastbil.

- Det lyder meget alvorligt på anmeldelsen, og udover ambulancer og læger sender vi derfor flere patruljer, indsatsleder og en bilinspektør til Vrå. Desværre er kvinden død på stedet, siger Jesper Sørensen.

Ulykken skete med lav hastighed.

Jesper Sørensen fortæller, at en bilinspektør arbejder på stedet. Herudover har man afhørt vidner og der er sikret videomateriale fra stedet, så man kan fastslå årsagen til, at kvinden kom ind under lastbilen.

De pårørende er underrettet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden