Drukneulykke

Livløs kvinde ved Hirtshals er identificeret

Ældre kvinde blev fundet i vandkanten ved Kjul Strand

Det var en 77-årig kvinde, som lørdag blev fundet livløs på Kjul Strand. Arkivfoto
Det var en 77-årig kvinde, som lørdag blev fundet livløs på Kjul Strand. Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 15:35

Opdateret klokken 13.35 med nye informationer fra Nordjyllands Politi

HIRTSHALS: Den ældre kvinde, som lørdag formiddag blev fundet død i vandkanten ved Kjul Strand nær Hirtshals, er nu blevet identificeret.

- Det er en 77-årig kvinde fra Bindslev. Det var de pårørende, som selv kontaktede os, så de er blevet underrettet, lyder det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup.

Nordjyllands Politi modtog alarmopkaldet klokken 10.43, da nogle forbipasserende havde fundet den livløse kvinde. Herefter blev der sendt politi, beredskab og helikopter til stedet.

Vagtchefen oplyser, at der er intet, som tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.

På mandag vil der blive foretaget et ligsyn, som skal fastslå, hvordan og hvornår kvinden døde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden