Lars' renovering bliver dobbelt så dyr: - Det er et helt vildt og vanvittigt projekt

Det er efterhånden økonomisk op ad bakke at renovere gammelt frem for at bygge nyt, men ejendomsudvikler Lars Kjærgaard har ikke fortrudt omfattende renovering af pakhus midt i Hjørring

Pakhuset i Strømgade skrider fremad, men det er en dyr omgang, konstaterer ejendomsudvikler Lars Kjærgaard. <i>Foto: Jakob Gammelgaard</i>

Pakhuset i Strømgade skrider fremad, men det er en dyr omgang, konstaterer ejendomsudvikler Lars Kjærgaard. Foto: Jakob Gammelgaard

HJØRRING:Et gammelt forfaldent pakhus i en skjult baggård midt i Hjørring skal frem i lyset, men det er mildt sagt en dyr omgang.

 - Det er et helt vildt og vanvittigt projekt, konstaterer ejendomsudvikler Lars Kjærgaard, da han viser Nordjyske rundt på byggepladsen.  

Han har imidlertid ikke fortrudt, at han tidligere på året kastede sig over det store pakhus på godt 500 kvadratmeter, der ligger bag et forhus ud mod gågaden Strømgade og Springvandspladsen ved Hjørring Rådhus. 

- Det bliver rigtig godt, men det bliver også dobbelt så dyrt, som hvis vi havde revet det ned og bygget nyt, konstaterer Lars Kjærgaard, der dog ikke ønsker at oplyse, hvor stort et beløb, der bruges på at sætte det gamle pakhus i stand.   

Mod vest bliver der lavet altaner og her bliver der indrettet gårdhave. 

Hele facaden er blevet isoleret udvendigt og efterfølgende pudset op <i>Foto: Jakob Gammelgaard</i>

Hele facaden er blevet isoleret udvendigt og efterfølgende pudset op Foto: Jakob Gammelgaard

Fundamentet er forstærket og der er støbt nye gulve under pakhuset <i>Foto: Jakob Gammelgaard</i>

Fundamentet er forstærket og der er støbt nye gulve under pakhuset Foto: Jakob Gammelgaard

Efter at have stået tom i nogle år var pakhuset mildt sagt i en tvivlsom forfatning. Det har været nødvendigt at forny en del af murværket, som efterfølgende er blevet beklædt udvendigt med ekstra isolering og pudset op. Bærende bjælker er skiftet ud, og hele fundamentet  under bygningen er blevet forstærket. 

- Vi har haft særligt erfarne folk til at støbe nyt fundament under murerne, Det er også meget udfordrende at lave sådan et gammelt hus, så det overholder både strenge brandkrav og energikrav. Men vi kommer stadig til at bevare charmen i huset og det er vigtigt for mig, at vi også kan bevare nogle af byens gamle bygninger. fortæller Lars Kjærgaard, der har Fjordbak Byg til at stå for renoveringen. 

Pakhuset får den helt store tur og skal indrettes med otte lejligheder <i>Foto: Jakob Gammelgaard</i>

Pakhuset får den helt store tur og skal indrettes med otte lejligheder Foto: Jakob Gammelgaard

Pakhuset er et baghus til en af de mange købmandsgårde, der tidligere prægede Hjørrings bybillede. 

Nu bliver der indrettet otte lejligheder på mellem 65 og 82 kvadratmeter, og lejeprisen kommer til at ligge mellem 5200 og 7500 kroner. 

Otte lejligheder ventes at stå klar til juni næste år. <i>Foto: Jakob Gammelgaard</i>

Otte lejligheder ventes at stå klar til juni næste år. Foto: Jakob Gammelgaard

- Vi købte heldigvis ejendommen billigt, så trods den dyre renovering kan vi holde huslejerne nede på et fornuftigt nivaue, siger Lars Kjærgaard, der oplyser at tre af de otte lejligheder foreløbig er reserveret. Nogle af lejlighederne bliver ungdomsboliger. 

Sammen med flere investorer købte han i foråret ejendommen af den nordjyske tøjmand, Lars Møller Nielsen, der nu også lukker tøjforretningen Møller i forhuset ud mod Strømgade. 

Salgsprisen for de i alt 2500 kvadratmeter - inklusiv pakhuset var 8,5 millioner kroner. 

- Jeg forventer, at vi inden jul går i gang med at renovere de i alt 20 lejligheder i forhuset, og facaden bliver også ført tilbage til det oprindelige. Det ene erhvervslejemål er afsat til Byens Optik, og vi er i forhandlinger med en spændende lejer til Møller-forretningen, fortæller Lars Kjærgaard. 

Pakhuset ventes at være færdig til juni. 

Møller lukker sin sidste nordjyske tøjforretning til nytår <i>Foto: Lars Pauli</i>

Møller lukker sin sidste nordjyske tøjforretning til nytår Foto: Lars Pauli

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.