Lønstrup

Lukket fyr åbner først efter påske

Naturstyrelsen havde af hensyn til turistsæsonen håbet på, at Rubjerg Knude Fyr kunne åbnes inden påsken, men nej

Det er prismen, som kan anes inde bag glasset i toppen af fyret, der fik revet sig løs under stormen Urd i juledagene 2016. Billedet her stammer fra sommeren 2016.Arkivfoto: Hans Ravn
Det er prismen, som kan anes inde bag glasset i toppen af fyret, der fik revet sig løs under stormen Urd i juledagene 2016. Billedet her stammer fra sommeren 2016.Arkivfoto: Hans Ravn

LØNSTRUP: Siden julen 2016 har Rubjerg Knude Fyr været spærret for adgang, og der er ikke udsigt til at man kan komme op i toppen, selvom turistsæsonen står og banker på døren.

- Vi kommer ikke rigtig videre, før en bestemt glasdel kommer hjem. Det er noget specielt glas, som skal beklæde prismen og det glas kan man ikke ikke bare lige gå ud og købe. Men vi har af arkitektfirmaet Powerhouse fået oplyst, at den måske kommer i denne uge. Og så kræver det, at der derefter kommer nogle gode dage uden for meget blæst, for at smedefirmaet kan udbedre skaderne. Så det bliver nok ikke før påsken, desværre, siger skovfoged Thomas Retsloff fra Naturstyrelsen Vendsyssel.

Naturstyrelsen havde af hensyn til turistsæsonen håbet på, at fyret kunne åbnes inden påsken.

- Vi er kede af at vi er nødt til at lukke fyret, men projektet handler netop om at være på kanten og at naturen går sin gang. Og det giver altså nogle udfordringer en gang i mellem, konstaterede skovfogeden tidligere på året.

Adgangen til Rubjerg Knude Fyr blev med en donation fra Realdania genskabt i 2016 for at give folk en sidste chance for at opleve toppen af fyret, inden det styrter i havet om nogle få år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden