Retssager

Mand dømt for voldtægt og knivtrusler

Han nægtede sig skyldig, men blev idømt flere års fængsel

Vestre Landsret idømte manden 2,5 års fængsel.
Vestre Landsret idømte manden 2,5 års fængsel. Arkivfoto

Opdateret kl. 19:07

HJØRRING/AALBORG: En 44-årig mand blev torsdag ved Vestre Landsret i Aalborg dømt for at voldtage sin tidligere samlever.

Landsretten idømte ham 2,5 års ubetinget fængsel, og det var en stadfæstelse af en tidligere byretsdom fra Hjørring.

Manden nægtede sig skyldig, men blev altså dømt ved først byretten og nu Vestre Landsret.

Ifølge dommen havde han i december 2021 truet sin tidligere samlever i en beboelse i Hjørring. Han truede hende med kniv og voldtog hende.

I retten sagde manden, at det var kvinden, som med kniv havde truet ham, men den forklaring blev afvist både af byret og landsret, oplyser anklager Mathias Andersen fra Statsadvokaten i Viborg.

Den 44-årig mand, som nu er dømt, blev varetægtsfængslet dagen efter voldtægten. Han har været fængslet lige siden, oplyser anklageren. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden