Bedrageri

Politiet advarer mod "Martin": Smæk røret på!

Nordjyde fik mistænkeligt opkald om aftenen

En mand i Hjørring fik et mistænkeligt telefonopkald om aftenen.
En mand i Hjørring fik et mistænkeligt telefonopkald om aftenen. Arkivfoto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 15:43

HJØRRING: En mand fra Hjørring blev lørdag aften ringet op af en mand, der præsenterede sig som "Martin fra Rigspolitiet i Fredericia".

Denne "Martin" fortalte, at der var ved at blive optaget et lån på 85.000 på en konto, som tilhørte manden i Hjørring.

Hjørringenseren fattede dog mistanke og afviste at give personlige oplysninger til "Martin". I stedet ringede manden fra Hjørring til Nordjyllands Politi.

Ifølge politiet var opkaldet fra "Martin" et forsøg på svindel, og det bedste råd er straks at smække røret på, påpeger politiet i sin døgnrapport.

Fire råd mod svindel

Politiet har disse råd ved den slags mistænkelige telefonopkald:

- Vær på vagt. Det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge.

- Udlever aldrig bankoplysninger, koder eller andre følsomme personoplysninger over telefonen.

- Smæk røret på - hellere et nej for meget.

- Er du i tvivl, så ring til din bank eller til politiet (tlf. 114). Eller til en nærtstående, der kan hjælpe dig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden