Han er 6. generation på slægtsgård: Venlige køer skal give succes

Martin Skamriis fra Lønstrup er første mandlige arving i 6. generation på Lophave, der har succes med fortællingen om de venlige køer

 Martin Skamriis er 6. generation på Lophave. Han satser hele gårdbutikken på, at folk fortsat vil spise oksekød af høj kvalitet.  Foto: Martin Damgård

Martin Skamriis er 6. generation på Lophave. Han satser hele gårdbutikken på, at folk fortsat vil spise oksekød af høj kvalitet. Foto: Martin Damgård

LØNSTRUP:Ko-safari, en dansende ko, kodriver, foodtruck med kvalitetsburger leveret til barnedåben, mors hjemmelavede Osso Buco og hyggelige græssende kalve som naturplejere.

Jo der bliver tænkt i alternative baner i markedsføring af, hvad det vil sige at have køer i 2021 i Martin Skamriis´ hjerne. Og han skraldgriner på spørgsmålet, om han har en forretningsplan for gården Lophave ved Lønstrup.

På marken baner Martin Skamriis vejen for, at køerne kan charmere børn og voksne på ko-safari.Foto: Martin Damgård

På marken baner Martin Skamriis vejen for, at køerne kan charmere børn og voksne på ko-safari.Foto: Martin Damgård

Han var nemlig været i banken for at lave en aftale om at overtage gården efter sine forældre, og banker sætter pris på en plan for forretningen.

Begrebet er vist en anelse teoretisk i handlingens mand Martins verden. Han er mere en: Det kan vi prøve, og så må vi se, om det sælger. Såsom øllen Ko-driver, der er produceret i samarbejde med Løkken Bryghus eller ideen med at tilbyde Ko-safari for turister, som vi skal ud på i dag.

Det kørende køkken, hvor fra der blandt andet serveres burgere med eget kød fra Lophave, har vist sig at være en god investering.

Det kørende køkken, hvor fra der blandt andet serveres burgere med eget kød fra Lophave, har vist sig at være en god investering.

- Vi har i hvert fald ideer, om hvad vi vil leve af fremover, og det er mere kvalitetsmad ud af huset , siger han og fortæller, at Lophaves-foodtruck, som blandt andet kører ud til Hjørring Dyrskue og lokale markeder, har vist sig at være efterspurgt til firmaarrangementer og til private fester som en kommende barnedåb, hvor der serveres burgere med kød fra Hereford-køerne. Ideen med at købe en vogn var i første omgang slet ikke at sælge burgere, men at komme rundt med hjemmelavede spegepølser på markeder. I dag er der installeret et komplet køkken i madvognen, og den er tit ude at køer - som Martin siger.

I en tid, hvor køer kritiseres for ikke at være klimavenlige, går det støt fremad med at sælge oksekød i gårdbutikken Lophave - både som færdigretter og udskæringer til private.

- Folk siger, at de vil spise mindre mængder kød, og at de så hellere vil spise kvalitetskød, fortæller Inger Skamriis, som er uddannet økonoma og står bag den færdige nedfrosne Osso Buco, som de sælger.

Inger Skameris overtog Lophave efter sin mor og far, og gården har været i familiens eje i 152 år. Gået i arv fra datter til datter. Indtil turen kom til Martin, som inden for få år skal sige sit arbejde op og beskæftige sig fuld tid med Lophave.

Ingers mand og Martins far Carsten Andreasen er ved at gøre klar til ko-safarien. En af ideer, som de på Lophave gik i gang med at prøve i 2020 for at se, om det var noget folk ville deltage i. Ko-safari kører nu derudaf hver tirsdag.

Ko-safari hver tirsdag er en af de nye ben i forretningen Lophave, Mange børn er begejstrede for at komme helt tæt på og fodre køerne. Mange børn ved ikke, hvor kødet i køledisken kommer fra.

Ko-safari hver tirsdag er en af de nye ben i forretningen Lophave, Mange børn er begejstrede for at komme helt tæt på og fodre køerne. Mange børn ved ikke, hvor kødet i køledisken kommer fra.

En ladful børn og voksne siddende på halmballer køres af en traktor op til de græssende køer og undervejs fortæller Martin om stedet og omgivelserne, mens vi kan se Rubjerg Knude i det fjerne.

- Der er børn, som aldrig har set, hvor maden kommer fra, og det synes deres forældre og bedsteforældre, børnene skal opleve, forklarer Martin Skamriis.

På traktorturen fortæller han, at Hereford-køerne græsser på marker, hvor der ikke kan dyrkes andet.

 Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

- Vi har haft besøg af en biolog, og hun var meget begejstret, fordi hun fandt flere sjældne blomster for eksempel orkideen Gøgeurt. Måske skal vi overveje at lave naturture, hvor man kan se de sjældne orkideer, siger han.

Johanne på to år elsker køer. Hun var ko til fastelavn og har også denne fine kohue. Foto: Martin Damgård

Johanne på to år elsker køer. Hun var ko til fastelavn og har også denne fine kohue. Foto: Martin Damgård

Køerne på den unikke mark kommer nærmest løbende hen til traktoren. Køerne ved, at børnene nu skal fodre dem med hø. De små børnehænder syner ikke af ret meget ved siden af køernes store tunger. Kalvene tager kegler, selvom de holder sig på afstand og lader de voksne køer æde høet. Begejstringen er stor på traktorladet. Især hos to-årige Johanne, som elsker køer, og insisterede på at være klædt ud som ko til fastelavn. I dag har hun sin fine kohue på.

 Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Det gælder om at samarbejde lokalt blandt andet med Løkken Bryghus, der bruger malt fra Lophave til de tre øl Safari koen, Danse koen og Kodriver. Martins søster har tegnet ølmarkaterne.

Det gælder om at samarbejde lokalt blandt andet med Løkken Bryghus, der bruger malt fra Lophave til de tre øl Safari koen, Danse koen og Kodriver. Martins søster har tegnet ølmarkaterne.

Martin Skamriis viser, at han også har tøj med ko på. Det er en t-shirt med ko-driveren på. Den er tegnet af Marie Skamriis Kjær, Martins søster. Og så er der Ida Hansen. Hun er kæreste med Martin. De to bor på i stuehuset, og så varetager Ida opgaverne med at markedsføre Lophave på de sociale medier.

Maries tegning af Ko-driveren er tegnet til øllen af samme navn. Hun har også tegnet mærkaterne til en herlig dansende kop og en ko på safari. Maltet til de tre øl gror på gårdens marker. Lokalt skal det være, og der skal tænkes i netværk omkring fødevarer og gårdbutikker for at styrke kendskabet til de mange gårdbutikker og producenter i området.

Martin Skamriis har en gårdbutik på  Lophave i Lønstrup, hvor de dyrker malt, som nu skal bruges til deres egen øl. Lophave har hidtil været mest kendt for deres kød. Foto: Martin Damgård

Martin Skamriis har en gårdbutik på Lophave i Lønstrup, hvor de dyrker malt, som nu skal bruges til deres egen øl. Lophave har hidtil været mest kendt for deres kød. Foto: Martin Damgård

- Derfor har vi dannet Vendsyssel Fødevarer, hvor vi gerne fortæller om hinanden. Der er 48 forskellige gårdbutikker fra Vendsyssel og Jammerbugt med i vores fælles pjece, og vi skal nok blive flere, forudser Martin Skamriis, der sidder i bestyrelsen for Vendsyssel Fødevarer, som i samarbejde med Landbo Nord og Brønderslev Kommune holder en stor madfestival for børn i starten af september.

Der er mange bolde i luften hos Lophaves nye ejer. Han har faktisk også et arbejde ved siden af. Men snart skal han være landmand på fuld tid, sådan som han er uddannet. Det går fremad med planen for forretningen om at få folk til at værdsætte oksekød.

- De siger, det tager fem år at få løbet alting i gang, så man kan leve af det på fuld tid. Og så kom corona lige, da jeg havde overtaget gården. Men det går godt. Vi mærker stor lokal opbakningen, og det er vi utrolig glade for, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.