Nordjysk mand anmeldte indbrud - men det var fup og fidus
Mand fra Hjørring er nu sigtet for falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri
HJØRRING: En mand bosiddende i Hjørring Kommune kontaktede onsdag formiddag Nordjyllands Politi og fortalte, at han havde haft indbrud i sin garage.
Ifølge anmeldelsen var der blevet stjålet en knallert og en crosser.
Politiet mødte op på adressen, og her skulle det vise sig, at anmeldelsen var fup og fidus. Betjentene var nemlig mere grundige i deres efterforskning, end manden må have regnet med. De fandt nemlig både knallert og crosser bag et skur på mandens ejendom.
Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Derfor blev manden anholdt og sigtet for falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri i form af forsikringssvindel. Han har erkendt forholdene, oplyser politiet. Så i stedet for forsikringspenge kan han "se frem til" et retsligt efterspil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.