Se nuttet video: Sælmor hygger sig med sin nyfødte unge

'Maria' fødte for øjnene af af gæster i Nordsøen Oceanarium

Sælmor Maria (th.) tager sig godt af sin nyfødte unge, og både mor og unge har det godt, lyder meldingen. Foto: Nordsøen Oceanarium

Sælmor Maria (th.) tager sig godt af sin nyfødte unge, og både mor og unge har det godt, lyder meldingen. Foto: Nordsøen Oceanarium

HIRTSHALS:Nordsøen Oceanarium i Hirtshals dannede søndag eftermiddag ramme om en helt speciel sæl-fødsel.

Ved 15.30-tiden fødte den spættede sæl Maria en unge i akvariet - mens besøgende så på.

Se video her:

- Normalt føder sæler om natten, hvor der er fuldstændig ro, men Maria er en garvet sæl, fortæller marketingchef Sylvia Berglund fra Nordsøen Oceanarium.

Så det var en helt usædvanlig oplevelse, gæsterne i oceanariet fik.

- Det er en helt fantastisk oplevelse at få lov til at overvære at en sælunge blive født, og det bliver en af de dage man aldrig glemmer. Jeg har arbejdet her i otte sæsoner nu, og endelig lykkedes det at få lov at se det, siger guide ved akvariet, Sofie Berglund, datter af Sylvia.

Selv om sælfødslen forgik i fuld offentlighed, forløb den fint. Både sælmor Maria og ungen har det godt, oplyser oceanariet.

Der et endnu uvist, hvilket køn sælungen har.

Tager et kilo på i døgnet

- Sæler føder på land eller i vandkanten, og ungen vejer omkring 8-12 kg ved fødslen. Sælungen tager cirka et kilo på i døgnet. Det skyldes, at sælmælk har et fedtindhold på omkring hele 50 procent - langt federe end den piskefløde, som mange nyder at spise sammen med deres jordbær.

- Sælungen svømmer fra begyndelsen, og kan sagtens finde på at tage en tur rundt i sælariet, mens den nybagte mor holder et vågent øje med den.

- Alle pattedyr, både landlevende og havpattedyr, er karakteriseret ved, at moderen har en ekstrem omsorg for sin unge i den periode, som for sælers vedkommende er meget kort sammenlignet med mennesker, nemlig 4-5 uger. Når dieperioden er slut, skal ungen klare sig selv og jage sin egen føde i naturen. Den næste måneds tid, at man kan opleve sælunge Maria tage sig af sin unge på nært hold i Sælariet på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

Kilde: Nordsøen Oceanarium

Rør ikke ved sælunger i naturen

- Spættede sæler får unger fra sidst i juni til først i juli.

- I naturen bruger ungerne meget tid på at ligge og hvile på stranden, mens moren holder øje med dem på afstand ude i vandet, når hun ikke dier ungen. Derfor kan det ofte se ud som om ungen er forladt, men det er langtfra altid tilfældet. Derfor skal man holde sig på god afstand af de små sælunger, så man ikke skræmmer moren væk eller måske får et bid af den lille, der har skarpe tænder.

- Kun omkring halvdelen af alle sælunger født i naturen overlever det første år. Mange går til af sult eller sygdom.

- På Nordsøen Oceanarium får de små sælunger særbehandling, så når dieperioden på omkring 4-5 uger er forbi, bliver de små tilbudt stykker af sild, så de kan lære at spise fisk. Der plejer ikke at gå lang tid før de elsker sild.

Kilde: Nordsøen Oceanarium

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.