Ny bog om vestenvindens hærgen gennem 2000 år

Simon Jacobsen har lige udgivet en bog om vestenvindens påvirkning af kysten fra Blokhus i syd til Lønstrup i nord. Lørdag 6. august fortæller han om bogen i Bog & Idé i Hjørring.
Simon Jacobsen har lige udgivet en bog om vestenvindens påvirkning af kysten fra Blokhus i syd til Lønstrup i nord. Lørdag 6. august fortæller han om bogen i Bog & Idé i Hjørring. PR-foto

Opdateret kl. 15:58

HJØRRING: Lørdag 6. august kl. 13-16 besøger forfatteren og historikeren Simon Jacobsen Bog & Idé i Metropol i Hjørring.

Her fortæller han om og signerer sin nye bog, ”Vestkysten - klima og kystnedbrydning”, som handler om, hvordan vestenvinden gennem 2000 år har påvirket både naturen og menneskene langs vestkysten fra Blokhus i syd til Lønstrup i nord.

- På godt og ondt har vi i Vendsyssel gennem tiden måttet forholde os til alt fra stormfloder, kysterosion, sandflugt og oversvømmelser. Men der er også blevet tjent penge på skudehandel og strandinger og i moderne tid havneanlæggelser med stigende velstand til følge. Alle disse spændende udviklingstrin kan man følge i den rigt illustrerede bog, siger direktør for Vendsyssel Historiske Museum, Anne Dorthe Holm, om bogen - og suppleres af arkitekt Jørgen Ussing:

- Simon Jacobsen bringer flere dristige teorier ind i historien om forlængst svundne steder, gårde og hele landsbyer, som er ædt af havet. Og han har bygget sine fortællinger op i en letlæst og appetitlig form, der får læseren til at vende side på side, udtaler han.

Bogen er på 227 sider og indeholder bl.a. 300 historiske og nutidige billeder og illustrationer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden