Ny borgmester-kandidat: Kan hun vippe Smalbro af pinden?

Socialdemokraterne i Hjørring har fundet ny spidskandidat efter Arne Boelt

Onsdag aften valgte Socialdemokratiet i Hjørring Kommune deres nye borgmesterkandidat, som skal forsøge at fravriste Venstre borgmesterkæden, når der er kommunalvalg næste gang - i 2025.
Onsdag aften valgte Socialdemokratiet i Hjørring Kommune deres nye borgmesterkandidat, som skal forsøge at fravriste Venstre borgmesterkæden, når der er kommunalvalg næste gang - i 2025. Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 14:27

HJØRRING: Ved kommunalvalget i 2021 blev der tildelt Arne-pension til Hjørrings borgmester.

Efter at have regeret i 12 år gled magten Arne Boelt af hænde, og Venstres Søren Smalbro sikrede sig borgmesterkæden.

I 2025 - ved næste kommunalvalg - vil Socialdemokratiet prøve at få fingre i kæden igen, og det bliver med Mai-Britt Beith i spidsen: Onsdag aften valgte Socialdemokratiet i Hjørring Kommune nemlig hende som ny borgmesterkandidat på en ekstraordinær generalforsamling. 

Efter kommunalvalget i november 2021 har Mai-Britt Beith været gruppeformand i byrådsgruppen. Hun har siddet i byrådet siden 2013 - og har haft poster som næstformand i sundheds-, ældre- og handicapudvalget, formand for det politiske koordinationsudvalg for sundhed, og senest udvalgsformand for børne-, fritids- og undervisningsudvalget.

Mai-Britt Beith - ny borgmesterkandidat for Socialdemokraterne i Hjørring. Arkivfoto.

- Jeg er meget rørt over den store opbakning jeg har fået i forbindelse med mit kandidatur. En opbakning som jeg kommer til at trække på og bygge videre på i årene frem til næste kommunalvalg. Det kræver en holdindsats at vinde borgmesterposten tilbage, og vi skal nu ud og genvinde borgernes tillid, siger Mai-Britt Beith, der blev valgt uden modkandidat.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden