Broer og tunneler

Ny bro i havnebyen - trafikken spærres i godt to døgn

Der er tale om et projekt af en vis volumen, idet anlægsomkostninger beløber sig til i alt kr. 3,7 millioner

Sådan kommer broen over Skagerakvej til at se ud.
Sådan kommer broen over Skagerakvej til at se ud. Illustration: Byforum

Skagerakvej i Hirtshals lukkes for trafik i godt to døgn i næste uge, og det skyldes hverken separatkloakering eller nyt asfalt.

Årsagen er, at der er en ny bro på vej til havnebyen - netop over Skagerakvej.

Byforum, der i lang tid har arbejdet på et stisystem på omkring 10 kilometer hele vejen rundt om byen, står bag anlæggelsen af broen, så oplevelsen for det vandrende folk bliver mere sammenhængende - samtidig kan broen bruges som udkigspunkt mod den gamle del af havnen.

- Opsætningen af broens bærende komponenter finder sted fra tirsdag 7. november kl. 9 til torsdag 9. november kl. 12. Mobilkraner og lifte vil arbejde på stedet, hvorfor Skagerakvej vil være spærret af for trafik i samme tidsrum. Broens rækværk opsættes i de efterfølgende dage, oplyser Byforum.

John Kongerslev, formand for Byforum, oplyser til Nordjyske, at man regner med, at fodgængere kan tage broen i brug i slutningen af november.

Dermed vil anden etape af projektet - strækningen fra Solnedgangspladsen via Den grønne Plads til Banegårdspladsen - være færdig. 

Der er tale om et projekt af en vis volumen, idet anlægsomkostninger beløber sig til i alt kr. 3,7 mio. 

Selv om hele ruten nu vil kunne vandres sammenhængende, så er der en del af strækningen, der har midlertidig karakter.

En gang i fremtiden, når det lykkes at søge pengene hjem, kan det dog være, at der også sættes gangbro på siden af jernbanebroen over Jyllandsgade - lidt som man kender det fra Kulturbroen over Limfjorden i Aalborg/Nørresundby.

Strækningen fra Hirtshals Fyr til Solnedgangspladsen er allerede realiseret og flittigt taget i brug af både lokale borgere og turister. 

Indvielsen af denne etape fandt sted 11. juni 2022.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden