Ansættelsesforhold

Ny direktør for teknik og miljø i Hjørring Kommune

20 ansøgere fra hele landet til stillingen

Bettina Hedeby på offentligt møde. Arkivfoto: Allan Vinding Sørensen
Bettina Hedeby på offentligt møde. Arkivfoto: Allan Vinding Sørensen

HJØRRING: Hjørring Byråd har på baggrund af en indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg besluttet at ansætte Bettina Hedeby Madsen i stillingen som direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Hjørring Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Bettina Hedeby Madsen har været konstitueret direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen siden juni 2019 og fastansættes med virkning fra 1. november 2019.

Hjørring Kommune modtog 20 ansøgninger til stillingen, hvoraf fire har mødt ansættelsesudvalget til samtale. Ansættelsesprocessen er gennemført med konsulentbistand fra Muusmann.

- Jeg er glad for ansættelsen af Bettina Hedeby Madsen, der i ansættelsesforløbet stod som den stærkeste kandidat i et stort felt af stærke og kompetente kandidater. Jeg er overbevist om, at hun er den helt rigtige til stå i spidsen for drift og den fortsatte udvikling af dialog og samarbejde med borgere og erhvervsliv indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område. Vores stærke fokus på Verdensmålene, og vores profil som Naturkommune er i sikre hænder, siger borgmester Arne Boelt.

Udover tiden som konstitueret direktør har Bettina Hedeby Madsen erfaring fra blandt andet stillingerne som chef for By, Kultur og Erhverv og administrations- og udviklingschef i Børne-og Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden