Ny forstander: - Jeg kan ikke vente på, at eleverne kommer igen

Vrå Højskole har fået ny forstander. Det er Anne Friis, som har undervist på højskolen de seneste år, og som tager over efter Pia Schnorr og Søren Ottzen, der forlader højskolen 31. marts

Anne Friis er ny forstander på Vrå Højskole. Foto: Bente Poder

Anne Friis er ny forstander på Vrå Højskole. Foto: Bente Poder

VRÅ:På Vrå Højskole plejer bygningerne at summe af liv. Men i øjeblikket er lokalerne næsten tomme for liv, og hele skolen er sat på pause på grund af covid-19.

Det nuværende forstanderpar Pia Schnorr og Søren Ottzen forlader skolen 31. marts. 1. marts er det officielt Anne Friis, der er forstander, og marts måned skal bruges på at sætte Anne Friis ind i de mange praktiske foranstaltninger på skolen i forbindelse med lederskiftet op til Pia Schnorr og Søren Ottzen siger endeligt farvel.

Søren Ottzen og Pia Schnorr stopper 31. marts og overlader Vrå Højskole til Anne Friis og den nye højskolehund Lilli.

Søren Ottzen og Pia Schnorr stopper 31. marts og overlader Vrå Højskole til Anne Friis og den nye højskolehund Lilli.

- Jeg er enormt ærgerlig over, det er måden, som Pia og Søren afslutter det på. Det er synd for dem, synes jeg. Men Pia synes, det er synd for mig, at jeg skal starte på den her måde. Man kan også vende det til noget positivt. Rent egoistisk har jeg pludselig god tid til at sætte mig ind i tingene. Jeg havde selvfølgelig glædet mig til at tage imod elever, og jeg kan ikke vente på, de kommer igen, siger Anne Friis.

For elever og kolleger på højskolen er Anne Friis ikke ukendt. Hun har været ansat på skolen siden 2017, hvor hun startede med at undervise turboforløb i dansk. Oprindeligt kun få timer om dagen, men det gik hurtigt fra at være en bibeskæftigelse ved siden af hendes eget firma til at være et fuldtidsjob.

- Jeg har indtil nu undervist i dansk som andet sprog, og så er jeg desuden også mentor. Hvis der kommer unge, der har brug for lidt støtte, fordi de har slået sig lidt på folkeskolen eller kæmper med at finde sig selv eller finde sig til rette i livet. Så kan jeg hjælpe med guidning i forhold til uddannelse. Vi har også en nogle unge, der har en diagnose, og som så har brug for støtte og et nyt fokus, siger Anne Friis.

Anne Friis mener, det er vigtigt at holde fast i traditionerne og historien. Hun har derfor ikke de store ændringer i støbeskeen fra dag et, men vil bruge tid på at udvikle de ting, som højskolen i forvejen gør godt.

Anne Friis mener, det er vigtigt at holde fast i traditionerne og historien. Hun har derfor ikke de store ændringer i støbeskeen fra dag et, men vil bruge tid på at udvikle de ting, som højskolen i forvejen gør godt.

For Anne Friis var det ikke lige tanken, at hun nu skulle til at lede højskolen. Med egne børn, en sammenbragt familie og et plejebarn, så skulle der være ro på hjemmefronten, før hun ville tage et nyt lederjob. Flere kolleger havde dog prikket til hende og sagt, hun burde søge stillingen som højskoleleder. Efter at ideen var vendt en tid, så røg der en ansøgning afsted, og hun kunne efter et længere ansættelsesforløb modtage beskeden om, at hun fik stillingen.

- Jeg har en plejedreng, som har været meget udfordret. Han skulle være i trivsel igen, før jeg skulle have et krævende job. Jeg havde tænkt, at det nok var om to-tre år, men flere af mine kollegaer opfordrede mig til at søge stillingen. Så tænkte jeg, måske er det også nu, siger Anne Friis.

Hun er dog godt klar over, at det bliver lidt underligt den første tid at skulle skifte fra rollen som god kollega til nu at lede dem som chef.

- Mit udgangspunkt er helt anderledes end en udefra. Både på godt og ondt. Jeg kan godt have blinde vinkler, efter at have været her i de her år. Men så længe man er opmærksom på, de er der, så går det, siger Anne Friis.

Passe på traditionerne

Som ny forstander på højskolen har hun da gjort sig tanker om, hvordan den skal udvikle sig og følge med tiden. Der er dog ikke de store ændringer på tegnebrættet endnu, men blot en konsolidering af højskolen, som hun selv kalder det. Hun skal først lige finde på plads i den nye rolle og se, hvordan det skal spænde af.

Anne Friis er fra 1. marts ny forstander på Vrå Højskole. Hun er dog ikke ukendt på skolen, da hun siden 2017 har undervist i dansk samt været mentor for elever, der har haft brug for lidt vejledning.

Anne Friis er fra 1. marts ny forstander på Vrå Højskole. Hun er dog ikke ukendt på skolen, da hun siden 2017 har undervist i dansk samt været mentor for elever, der har haft brug for lidt vejledning.

For Anne Friis er det vigtigt at fokusere på det, som højskolen i forvejen gør godt. Fokus på inkludering af elever, traditionelle højskole fag og den åbne dør mod verden. Højskolens traditioner, ånd og historie skal føres med videre. Hun skal ikke ud og lave drastisk om på højskolen lige nu, men hun har selvfølgelig ideer og visioner i forhold til fremtiden.

- Man skal have øjne for traditionen, men man skal ikke glemme fornyelsen. Man kan ikke skære de dybe rødder af traditioner, men man skal huske at lade nye grene vokse. Det går allerede rigtig godt, men man kan ikke fremtidssikre alt for meget i den her branche. Man er nødt til at have det for øje, som tiltrækker de unge, man må ikke gå i stå med udviklingen, mener Anne Friis.

De langsomme fag har i høj grad været en del af skolens dna, og hun tror på, at håndværksfagene i den grad vil trække elever til. Det ligger i tiden, og her kan man så bryste sig af, at man hele tiden har haft det fokus på Vrå Højskole.

- Vi er jo kendt for mange af de oprindelige, kreative fag, som keramik vævning og tufting (en form for vævning red.). Vi har på mange måder været first movere her på Vrå Højskole med de klassiske fag, siger Anne Friis.

Hun tror også, at det er sådan nogle fag, der kan være med til at lokke nye elever til, særligt ovenpå den seneste tid, hvor vi pludselig har haft al tid i verden til at fordybe os hjemme.

Traditionen og historien er vigtig. Anne Friis er vil værne om historien og værdierne, men samtidig sørge for, at højskolen følger med tiden. Over Anne Friis se de oprindelige forstandere på Vrå Højskole.

Traditionen og historien er vigtig. Anne Friis er vil værne om historien og værdierne, men samtidig sørge for, at højskolen følger med tiden. Over Anne Friis se de oprindelige forstandere på Vrå Højskole.

- Man har fået øje på langsommelighed og fordybelse. Det nære og det udhvilende i, at det ikke går stærkt. Alt det i cyberspace har haft fokus i mange år, men jeg tror, pendulet går til den anden side. Vi får øje på værdierne igen og det trækker meget, siger Anne Friis og tilføjer med et smil:

- Jeg prøvede sidste år selv at lære at hækle. Jeg håber, jeg kommer til at gøre mig bedre som forstander, end som hækler.

Familien skal med

Privat er Anne Friis ved at rykke ind på højskolen, hvor familien skal med.

Det er vigtigt for hende, at resten af familien selv kan vælge, hvornår de ønsker at tage del i højskolelivet. For med børn i teenagealderen, så er det jo ikke givet, at de synes at højskolelivet skal være en del af deres hverdag. Men ved at rykke til skolen, så får de muligheden for at følge Anne Friis over på højskolen, når de har lyst. Det skal være et valg, de selv træffer.

Anne Friis vil have tid og rum til familien, og det skal være et aktivt valg, når de er på højskolen. Familien vil bo i en bolig i tilknytning til højskolen, men det skal være et aktivt valg for resten af familien, om de vil tage del i højskolelivet.

Anne Friis vil have tid og rum til familien, og det skal være et aktivt valg, når de er på højskolen. Familien vil bo i en bolig i tilknytning til højskolen, men det skal være et aktivt valg for resten af familien, om de vil tage del i højskolelivet.

- Jeg har en sammenbragt familie med, hvor vi tilsammen har fem børn. De skal selv have et valg om, om de vil være en del af livet på højskolen. Der er respekt for, at jeg har en familie, der selv skal vælge, hvor meget og lidt de skal være en del af højskolen, siger Anne Friis.

Anne Friis ser frem til, at eleverne vender tilbage til højskolen. Det har været stille alt for længe.

Anne Friis ser frem til, at eleverne vender tilbage til højskolen. Det har været stille alt for længe.

For Anne Friis selv er det også vigtigt, at der bliver tid til familien. Særligt ser hun frem til familiens plejebarn kan komme ud og dyrke idræt igen, så hun kan stå på lægterne og heppe. Det til trods for, at sport ellers ikke er noget, der fylder meget for hende personligt. Men hun engagerer sig meget gerne, når det handler om børnenes interesse, og det skal der også være tid til, selvom hverdagen som forstander bliver travl.

- Jeg har set helt utroligt mange fodboldkampe uden at kende reglerne. Der har jeg brugt mange timer. Vores plejedreng er syv år, og nu kommer de år, hvor jeg skal stå på sidelinjen og råbe alt muligt pinligt. Jeg vil klart prioritere og komme ud med ham, som jeg har været med de andre børn, siger Anne Friis.

Glæder sig til eleverne kommer

Efter flere måneder i venteposition med en næsten tom skole, så kan Anne Friis næsten ikke vente mere på, at der bliver åbnet op, og de kan få eleverne ind igen.

Ganske vist var det ikke planen, hun skulle være leder nu. Men for hende er det helt sikkert det rigtige job, hun har landet som leder af Vrå Højskole.

- Det er nærmeste et ønskescenarie for mig at leve og arbejde på den her måde. Jeg forestiller mig ikke, jeg skal andet nu. Det er virkelig drømmejobbet, siger Anne Friis.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.