Ulovlig våbenbesiddelse

Politi fandt skarpladt pistol hos 36-årig

Manden er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling

HJØRRING: En 36-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i tre uger, efter politiet onsdag aften fandt en skarpladt pistol i hans hjem i Hjørring-området.

Det oplyser anklager Eva Madsen.

Manden blev torsdag formiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, der blev holdt for lukkede døre, og derfor er det begrænset, hvad anklageren kan oplyse i sagen.

Det er blandt andet uvist, i hvilken forbindelse politiet fandt pistolen hos manden.

Den 36-årige er sigtet efter straffelovens hårde bestemmelse om ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder. En bestemmelse, der udløser minimum to års ubetinget fængsel, hvis man bliver dømt.

Den 36-årige er ikke fundet egent til at sidde varetægtsfængslet i en almindelig arrest, og derfor blev han fængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, oplyser anklageren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden