Røverier

Politi til røver: Du kan lige så godt melde dig selv

Politiet har gode spor efter røveri mod Rema 1000

Et af de to røverier i Sindal gik ud over SuperBrugsen her. Det var forrige lørdag. Arkivfoto: Jan H. Pedersen
Et af de to røverier i Sindal gik ud over SuperBrugsen her. Det var forrige lørdag. Arkivfoto: Jan H. Pedersen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:34

SINDAL: - Han kan lige så godt melde sig selv, for vi skal nok finde ham.

Sådan lyder meldingen fra vagtchef René Kortegaard fra Nordjyllands Politi efter røveriet mod Rema 1000 i Sindal sent lørdag aften.

Omkring kl. 21.50 gik en ung mand ind i dagligvarebutikken, hen til kassen og sagde "det er et røveri". Derefter snuppede han selv kontanter fra kassen og løb væk.

- Vi har gode overvågningsfotos af ham, siger vagtchefen fra Nordjylland Politi.

Lørdagens røveri var det tredje mod dagligvarebutikker i Vendsyssel på kun en uge. Fremgangsmåden ved de tre røverier - to i Sindal og et i Hjørring - er omtrent ens, så måske står samme mand bag alle tre røverier.

- De er en teori, men vi ved det ikke med sikkerhed, understreger René Kortegaard.

Politiet har nu øget patruljeringen i området.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden