Publikumsrekord til Hjørring Revyen

Allerede nu er der solgt over 10.000 billetter

Hjørring Revyen sætter publikumsrekord i år. PR-foto

Hjørring Revyen sætter publikumsrekord i år. PR-foto

HJØRRING:Hjørring Revyen sætter publikumsrekord

Med en belægning på over 65 procent og dermed flere end 10.000 solgte billetter har Hjørring Revyen allerede nu solgt flere billetter til årets forestilling end hele sidste år.

- Vi har haft en opadgående kurve på billetsalget de senere år i takt med at flere og flere har fået øjnene op for revyen og den gode oplevelsespakke vi tilbyder. Ligeledes oplever vi at flere og flere virksomheder inviterer kunder og medarbejdere til revy, siger revydirektør Henrik Baloo Andersen og tilføjer:

- Det er klart, at det stærke hold vi præsenterer i år på scenen selvfølgelig også smitter af på billetsalget.

Hjørring Revyen præsenterer Preben Kristensen, Anne Sofie Espersen, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre og Carsten Svendsen på scenen. Revyen spiller 40 forestillinger på Vendsyssel Teater i Hjørring fra 12. juni til 3. august.

Der er stort set er udsolgt hele juni måned, mens der stadig er mulighed for at få billetter til forestillingerne i juli.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.