Så skete det igen: Nordjyde er blevet lottomillionær
Kuponindehaveren havde ikke de rigtige vindertal men fik alligevel gevinst
Opdateret kl. 07:37
HJØRRING: I Hjørring har de held i spil. Faktisk behøver de ikke ramme de rigtige vindertal for at vinde i Lotto.
Danske Spil A/S kalder det "Millionærgarantien", når der hver weekend trækkes lod om to gange én million kroner blandt alle spillede rækker - altså ikke nødvendigvis med de rigtige vindertal.
Og lørdag var det så en kupon købt hos Meny Hjørring, der udløste en af disse milliongevinster.
Danske Spil oplyser i en pressemeddelelse, at Hjørring Kommune sidste år fik fire nye lottomillionærer.
I øvrigt var førstepræmien ved lørdagens trækning nået op på hele 19 millioner kroner. Den er steget de sidste par uger, men nu lykkedes det altså at ramme de syv vindertal, som stod på en kupon, der var købt i Ikast.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.
Lotto startede 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om to gange én million kroner blandt alle spillede rækker.
Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Kilde: Danske Spil A/SFå adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.