Affald

Skralde-syndere benytter sig af ny metode: - Farligt

Det er frustrerende nok, at der bliver tippet affald af i naturen - men nu er det også blevet farligt for andre bilister

Det er ikke kun rådyr, man skal tage sig i agt for, når man kommer kørende i mørket - du risikerer også at drøne ind i en dynge affald.

Affald som flere steder tilsyneladende er blevet dumpet med vilje.

I hvert fald, hvis man spørger lederen af kommunens afdeling for park og vej.

Foto: Hjørring Kommune

- Helt bevidst

Hjørring Kommune har på det seneste oplevet en opblussen, når det gælder borgere, der smider en ordentlig omgang affald - ikke bare i naturen, men nu også direkte på vejbanen.

I pinsen drejede det sig eksempelvis om affald på Haurholmvej i Høgsted og to steder i Rakkeby - Snarupvej og Harkenvej. 

Foto: Hjørring Kommune

Senest er der smidt et læs af ved Frems boldbaner på Ringvejen.

- Vi har før prøvet, at der smidt en større mængde affald i naturen, men nu har vi et par gange også opdaget, at det tippes af på selve vejen, siger Tonny Pedersen, leder af Park og Vej i Hjørring Kommune.

Foto: Hjørring Kommune

Kan det være et uheld?

- Nej, jeg er overbevist om, at det er helt bevidst, lyder det.

- Farligt

Tonny Pedersen forklarer, at det ikke er tit, at man finder synderen - men man modtager gerne tip fra folk, der hvem der måtte have urent mel i skraldeposen.

- Hvis vi kan finde ud af, hvem det er, så får vedkommende en regning - det er jo os, der bruger tid på at fjerne det, siger han.

Foto: Hjørring Kommune

Tonny Pedersen har svært ved at vurdere, om det er private eller erhvervsdrivende, der står bag.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, hvad han mener om fremgangsmåden:

- Jeg forstår ikke, at man kan finde på det - at man ikke har mere respekt for naturen eller folks helbred, for det kan jo være farligt at køre ind i sådan en dynge. Der er jo masser af muligheder for at køre det på genbrugspladsen.

Foto: Hjørring Kommune

Fra 1. januar 2023 er nummerplader automatisk blevet registreret, når man som erhvervsdrivende kører ind på genbrugspladsen - efterfølgende sendes en faktura til den CVR-registrerede virksomhed, der står som ejer af bilen.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden