KV21 Hjørring

Søren Smalbro tager borgmesterkæden i Hjørring

De konservative måtte til sidst bøje sig for Venstres krav på borgmesterposten i Hjørring

De Konservative, Venstre og Det Radikale Venstre fandt sammen om en konstituering i Hjørring
De Konservative, Venstre og Det Radikale Venstre fandt sammen om en konstituering i Hjørring Foto: Bente Poder

Opdateret kl. 03:05

Hjørrings nye borgmester er Venstres spidskandidat Søren Smalbro. Det står klart efter hårde forhandlinger mellem de Konservative og Venstre på valgnatten på Vendelbohus i Hjørring.

De Konservative og Venstre nåede sammen med Det Radikale Venstres ene mandat Gry Bruun Nielsen frem til en smal konstituering på 17 mandater.

Det lykkedes ikke at få valgets taber Socialdemokratiet med i en bred konstituering, ligesom hverken Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige kom med i konstitueringen.

- Jeg er selvfølgelig glad og stolt, men det er knap nok gået op for mig, hvad der er sket. Men jeg har under hele valgkampen en rigtig god mavefornemmelse om, at det var denne gang, at det ville lykkes, siger Søren Smalbro.

Per Møller (K) var skuffet over, at det ikke var ham, der snuppede borgmesterkæden han lagde ikke skjul på, at der blev lagt arm om borgmesterposten til det sidste. Venstre blev det største borgerlige parti med ni mandater, men De Konservative fik den største fremgang fra tre til syv mandater.

- Men jeg er sikker på, at Søren Smalbro bliver en god borgmester, og jeg fortsætter som 1. viceborgmester og bliver samtidig formand for et arbejdsmarkeds - og erhvervsudvalg, fortæller Per Møller.

Kommunalvalg i Hjørring Vendelbohus Hjørring 16-11-21 Foto: Bente Poder

Arne Boelt og Socialdemokratiet forsøgte på et tidspunkt at slå en kile ind mellem de to vindere af valget, ved at prøve at lave en aftale med Venstre. Men det lykkedes ikke.

Arne Boelt forsøgte på et tidspunkt at lave en aftale med Søren Smalbro. Foto: Bente Poder

Gry Bruun Nielsen fra Det Radikale Venstre bliver formand for børne, fritids undervisningsudvalget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden