Stemmesluger er klar til byrådet efter orlov - sønnen Johan er ved godt mod

Gry Bruun Nielsen (RV) måtte søge orlov kort efter kommunalvalget, da hendes lille søn blev ramt af leukæmi - nu er hun klar til at træde ind i byrådet i Hjørring Kommune

Det radikale byrådsmedlem i Hjørring Kommune, Gry Bruun Nielsen fra Hirtshals, har siden december haft orlov fra byrådet, fordi hendes søn er ramt af kræft. Men nu vender hun tilbage til politik fra 26. maj. <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

Det radikale byrådsmedlem i Hjørring Kommune, Gry Bruun Nielsen fra Hirtshals, har siden december haft orlov fra byrådet, fordi hendes søn er ramt af kræft. Men nu vender hun tilbage til politik fra 26. maj. Arkivfoto: Torben Hansen

HJØRRING:26. maj indtræder Gry Bruun Nielsen (RV) i byrådet i Hjørring Kommune, hvorfra hun har haft orlov for at tage sig af sin tre-årige søn, Johan, der kort før jul blev ramt af leukæmi.

- Johan er nu ved at være der, hvor han er i en vedligeholdelsesfase. Hvis alt ellers går efter planen, bliver der ikke nogle indlæggelser med kemokur. Fra nu af foregår det ambulant, fortæller Gry Bruun Nielsen.

Johan fortsætter behandlingen i tabletform og er overflyttet til Aalborg Sygehus, og han har resten af året kun udsigt til to planlagte gange, hvor han skal ind på sygehuset og have kemo. Han har været indlagt på Skejby og har haft mange ture dertil det seneste halve år.

- Det er virkelig skønt, det betyder meget, at man bare skal køre en halv time i stedet for to timer, fortæller Gry Bruun Nielsen.

Gry Bruun Nielsen og Johan og hele familien har brugt meget tid på Skejby siden 1. december. Men nu kan Johan få tabletbehandling og være hjemme, og Gry Bruun Nielsen er klar til at starte på byrådsarbejdet. <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

Gry Bruun Nielsen og Johan og hele familien har brugt meget tid på Skejby siden 1. december. Men nu kan Johan få tabletbehandling og være hjemme, og Gry Bruun Nielsen er klar til at starte på byrådsarbejdet. Arkivfoto: Torben Hansen

Og Johan har det godt:

- Han har det rigtigt fint. Han leger og har det godt. Hvis man ser bort fra håret, der ikke rigtigt er der, så kan man ikke se på ham, at han er syg. Han er ved godt mod og klør bare på, fortæller Gry Bruun Nielsen.

Tidligere på året tilbragte Johan og hans familie meget tid på Skejby Sygehus, men nu er de kommet til en ny fase, hvor behandlingen foregår ambulant, og Johan er overflyttet til Aalborg Sygehus. Og han leger og har det godt.  <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

Tidligere på året tilbragte Johan og hans familie meget tid på Skejby Sygehus, men nu er de kommet til en ny fase, hvor behandlingen foregår ambulant, og Johan er overflyttet til Aalborg Sygehus. Og han leger og har det godt.  Arkivfoto: Torben Hansen

Det var 1. december, at Johan fik diagnosen leukæmi - halvanden uge efter byrådsvalget. Det betød direkte indlæggelse i Skejby, og familien fik vendt op og ned på hverdagen og livet og har i en periode boet i Familiehuset i tilknytning til sygehuset. Gry Bruun Nielsen søgte orlov og nåede dermed slet ikke at komme i gang med byrådsarbejdet, som gik i gang ved årsskiftet. 

Klar til politik

Med de gode takter for sønnen er det nu muligt for Gry Bruun Nielsen at indtræde i byrådet i Hjørring Kommune, hvor hun også er formand for børne-, fritids- og undervisningsudvalget.

- Jeg glæder mig, og jeg ser rigtigt meget frem til at komme i gang med at bruge energi og øverste etage på en anden måde end på at skulle holde styr på medicinskemaer og alt muligt andet. Jeg glæder mig til at opleve lidt noget andet end sygehusets og hjemmets vægge, fortæller Gry Bruun Nielsen.

Hun peger på, at hun hele vejen igennem forløbet med sønnens sygdom har forsøgt at gøre noget godt for sig selv, blandt andet med løbeture og gåture.

- Noget, der giver mig energi til at klare alt det andet. Det tænker jeg også det her politik som - noget, jeg synes er sjovt og giver et kick, så man har mod på og energi til at klare resten. 

Nu kommer hverdagen til at hænge sammen med hjælp fra bedsteforældre, og planen er, at Johan kan komme i børnehave på den anden side af sommerferien.

Gry Bruun Nielsen var en af valgets største stemmeslugere med 718 stemmer. Det var første gang, at hun stillede op - og det var 12 år siden, at de radikale sidst var blevet valgt ind i byrådet i Hjørring Kommune. Hun har også fået plads i økonomiudvalget.

Ved kommunalvalget i Hjørring fik Gry Bruun Nielsen 718 stemmer. Kort efter blev sønnen syg, og hun søgte orlov - men nu er hun klar til at indtræde i byrådet i Hjørring fra 26. maj. <i>Arkivfoto: Bente Poder</i>

Ved kommunalvalget i Hjørring fik Gry Bruun Nielsen 718 stemmer. Kort efter blev sønnen syg, og hun søgte orlov - men nu er hun klar til at indtræde i byrådet i Hjørring fra 26. maj. Arkivfoto: Bente Poder

Gry Bruun Nielsen er også lærer på Hirtshals Skole, her har hun orlov indtil nytår.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden